Fortsæt til indhold

Så er Kulturskolen klar til at tage tilmeldinger til en ny sæson

Er du til musik, billedkunst, dans eller drama, så er der sikkert et godt tilbud til dig i Kulturskolens program

Samfund
Arkiv

Kulturskolen i Norddjurs har fire kunstarter på repertoiret, nemlig Musikskole, Billedskole, Dans og Drama. Man kan godt begynde at overveje, hvad man vil gå til, idet tilmelding er startet. De godt 400 elever undervises af 20 lærere rundt omkring i hele kommunen.

Kulturskolen lærere er veluddannede, fra musikkonservatorie, kunstakademi og lignende. De er oftest selv udøvende kunstnere der selv spiller, optræder, maler og danser, og de underviser lige så gerne voksne som børn og unge.
Finn Rosenløv, leder af Kulturskolen oplyser, at ventelisterne er blevet kortere. Det er sket takket være midler, Kulturskolen sidste år fik for at nedbringe ventelisterne, og på grund af at skolereformen lægger mere beslag på elevernes tid.