Fortsæt til indhold

Elever fra produktionsskolen er de nye besøgsvenner på Digterparken

Beboerne på plejecenter Digterparken i Grenaa har fået nye unge venner

Samfund
Arkiv

Det er både til glæde for de unge og de ældre, at elever fra Multiværkstedet på Grenaa Produktionsskole er blevet besøgsvenner i plejecenter Digterparken i Grenaa.

De unge, der er på vej i uddannelse, kan prøve sig selv af inden for det socialt og sundhedsfaglige, og plejecentrets beboere møder de unge med smil og glade miner og har helt tydeligt fornøjelse af samværet, fortæller værkstedsleder Nina Barrett.

Køkken og dans

En opgave i Digterparken kan også foregå med praktiske ting i køkkenet. Nanna, som er elev på multiværkstedet, har for eksempel stået for bagning, oprydning og opvask sammen med personalet.

Der er dog ikke kun køkkentjans og besøgsvennesnak, for om torsdagen står der torsdagsdans på programmet. Så lyder der god musik fra højttalerne, mens både unge og ældre får rørt dansebenene.

De unge har jævnligt mulighed for at fortælle, hvad de synes har været godt og skidt, og de kan også komme med ideer til nye aktiviteter og måder at være sammen på.

Samarbejdet med Digterparken har i øvrigt medvirket til nye praktikpladser i huset.

Besøgsven-ordningen fortsætter frem til juni og holder herefter en pause.