Fortsæt til indhold

Oplev glæden der hvor du er

Foredrag af forfatter Annette Birkmann

Samfund
Arkiv

“Opdag glæden der hvor du er” er titlen på et foredrag med Annette Birkmann søndag 29. maj klokken 14 på Sostrup Slot. For 10 år siden sagde hun sit velbetalte job op, solgte det meste hun ejede og tog til Argentina for at realisere en barnedrøm: At køre motorcykel. Der gik dog ikke længe, før hun opdagede, at nissen var flyttet med. Hun havde den samme slags problemer; nu udspillede de sig blot i et mere eksotisk miljø.

I foredraget fortæller Annette Birkmann om at bruge tilværelsens ubekvemme oplevelser til at finde det, man tror, man mangler. Blandt andet hvordan man finder afklaring gennem tvivl, undgår ensomhed ved at være alene og opnår sine mål ved at give slip på dem.