Fortsæt til indhold

Alle Tiders Roskilde

Siden januar i år har Jacob Hastedt, bestyrelsesformand for reklamebureauet Bates Y&R, arbejdet på at finde ind til Roskildes DNA. Gennem mere end 100 interviews med borgerne og meningsdannere fra hele kommunen, adskillige workshops, Facebook grupper mv.,

Samfund
Arkiv

ROSKILDE - Den model jeg bruger bygger på den empiri de utroligt mange input har givet mig. Jeg plejer at sammenligne det med at skrælle et løg, hvor man lag for lag arbejder sig ind til kernen, ind til det helt grundlæggende DNA, fortæller Jacob Hastedt.
- Roskilde indeholder så lange og mange traditioner for storhed, men også flotte come backs fra svære tider, at der ville være nok til et helt lille land. Det er en fælles fortælling om sammenhængskraft og vilje.
Der er derfor at rigtig mange med stolthed og forhåbentlig også lidt ydmyghed siger: ”Jeg er fra Roskilde”, fortsætter Jacob Hastedt.
Fredag d. 20. maj præsenterede Jacob Hastedt så sit bud på Roskildes DNA overfor Roskilde Kommunes Udvalg for Vækst, Erhverv og Globalisering.
Udover syv folkevalgte fra byrådet består udvalget også af repræsentanter fra erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv, DI, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Erhvervsforum Roskilde, Roskilde Handel og VisitRoskilde.
Formand for udvalget er den konservative Lars Lindskov, der fik præsenteret hovedkonklusionerne inden Hastedts præsentation for udvalget og han er meget begejstret for analysens konklusioner og anbefalinger.
- Da Roskilde Handel og Erhvervsforum Roskilde i fællesskab introducerede tanken om at afdække Roskildes DNA for os blev det modtaget meget positivt.
Gennem årene har der været gentagne tilløb til at finde ind til en fællesnævner, en essens af hvad og hvem vi er i Roskilde-området, men det er blevet ved tilløbet hver gang.
Overskriften på konklusionen i Jacob Hastedts arbejde er blevet ”Alle Tiders Roskilde”.
- Det er en essens, en slags DNA, der både samler vores tusindårige historie op og samtidig peger frem mod de tider, der kommer. Roskilde står stærkt indenfor både erhvervsudvikling, forenings- og kulturtilbud, bosætning, og vi skal proaktivt vedblive at udvikle os.
Det rammer ”Alle Tiders Roskilde” utroligt godt ind, forsætter Lars Lindskov.
- Ved fredagens præsentation blev analysens konklusion og anbefalinger modtaget med begejstring og fuld opbakning fra både politikere og organisationernes repræsentanter. Nu forestår så arbejdet omkring at få forløst dette DNA.
Vi går i gang med en proces hvor detailhandelen, turismen og øvrige erhverv sammen med Roskilde Kommune vil arbejde meget tæt sammen om at udmønte det, således af vores DNA bliver synligt for alle, og gennemsyrer alt hvad vi siger og gør, siger Lars Lindskov, der har bedt borgmesteren om, at Jacob Hastedt får mulighed for at præsentere analysen for det samlede byråd på mødet i juni.
Den videre proces i erhvervslivet tages herefter op på det kommende møde i erhvervsudvalget lidt senere på måneden
sl