Ulstrup missede regionsmesterskabet
5. klasse i Ulstrup Skole er god til at færdes på nettet og til video.
Skolerne i Favrskov har igen i år haft fokus på at færdes kompetent og sikkert på nettet.
Daginstitutionerne i Favrskov Kommune har som noget nyt deltaget i år. Filuren i Hammel vandt med sin flotte collage, som illustrerer deres aktiviteter på iPad'en, og de har også lavet en kreativ film i Puppet Pals med dem selv som tegneseriefigurer.
Som noget særligt skulle eleverne fra 5. klasse på Ulstrup Skole deltage i en regional finale mellem seks kommuner. Fredag 20. maj drog nogle af klassens elever til Herning for at dokumentere deres viden.
Oppe mod de store
Jakob Sønderriis var den lærer, der var med. Han fortæller:
”Regionsfinalen gik fint. Vi blev nummer 10 ud af 11 skoler. De andre deltagende skoler stillede alle op med 6. klasser, hvilket gjorde en forskel. Eleverne fra 5. klasse på Ulstrup Skole kæmpede det bedste, de kunne. De kom også på pointtavlen.
Hjemme var seks af deres klassekammerater og en lærer i gang med at lave en klasseopgave om, hvad der gør det godt at gå i skole. Slutproduktet fra dem var en lille videofilm, som blev bedømt ud fra forskellige kriterier. Her blev 11. pladsen til en 10-er.