Torben Nimb Isling

Mindeord for Torben Nimb Isling, Mølletoften 8, Lyngby, 8570 Trustrup. Indsendt på vegne af Danske Handicaporganisationer, Norddjurs-afdeling og undertegnede Peter Hjulmand Nielsen, formand for Handicaprådet i Norddjurs Kommune, næstformand i Bruger-Pårørenderådet for Kærvang/Skovvang i Ørsted:

Det er med stor sorg, at vi erfarer, at Torben pludselig er død. Torben har gennem adskillige år gjort en utrolig indsats i Danske Handicaporganisationer Norddjurs afdeling. Han repræsenterer spastikerforeningen grundet hans stedsøn. Torben var medlem af bestyrelsen og sad i forretningsudvalget. Herudover har han været formand for Bruger-Pårørenderådet på bostedet Kærvang/Skovvang i Ørsted og formand for afdelingsbestyrelsen for den kommunale ejendom Kærvang.

Uden at tænke på sit eget helbred er han gået forrest i tale og skrift omkring de efterhånden trange vilkår, de handicappede har i Danmark.

Torbens store målsætning har været at udbrede budskabet om, at Danmark ikke kan være stolt af indsatsen for de handicappede. Torben har kompromisløst kontaktet Christiansborg-politikere og gjort dem opmærksomme på, at Danmark har underskrevet og tiltrådt FN's Handicapkonvention herunder tillægsprotokollen.

Vi ved alle, at denne konvention kun er en hensigtserklæring. Det har været Torbens mål at få implementeret handicapkonventionen i dansk lovgivning, så den bliver forpligtende. Det er en svær kamp og et langt sejt træk, der skal til, for at ændre danskernes holdning til handicappede. Torben har utrætteligt været forkæmper i denne proces, hvor kravet er, at politikerne må påtage sig ansvar og handle. Alt for få politikere taler de handicappedes sag og koncentrerer sig om bredere målgrupper, der giver stemmer ved et valg. Retssikkerhed, ændring af Serviceloven og sikring af, at alle borgere, også handicappede, har krav på at kunne deltage aktivt i det sociale liv, var Torbens mærkesager. Han har arbejdet for, at det er en ret, borgeren har, og ikke være betinget af et skøn i en kommunal forvaltning.

På det kommunale plan har Torben fokuseret på den kommunale udmøntning af gældende lovgivning og kvalitetsstandarder på handicapområdet.

De mange nedskæringer har efter Torbens mening betydet ringere livskvalitet og stagnerende udvikling for beboerne på bostederne i kommunen. Torben har haft mod til at handle og være kritisk. Der skal ikke herske tvivl om, at han alene har haft til hensigt, at sætte fokus på de handicappedes vilkår. Det har været en sej kamp for Torben og ikke altid velset, men man må med stor respekt beundre hans vilje, energi og indsigt.

Herudover har han hjulpet andre pårørende, der ikke selv har magtet at sætte sig ind i den jungle af papirer, der er grundlaget for diverse ansøgninger om støtte og hjælp.

Torben kunne slet ikke lade være med at hjælpe til og være initiativtager til at skabe hygge og god stemning, hos dem, han holdt af. På Kærvang har han bl.a. taget initiativ til afholdelse af julearrangement for beboere og pårørende. Vi lærte her hele hans familie at kende, og vi kunne se, at det var en varm og tæt knyttet familie.

Han skabte glæde, hvor han færdedes, og med sit smittende humør har han betydet meget for beboernes og pårørendes oplevelse af Kærvang, som et rart bosted at være i.

Vi er også vidende om, hvor utroligt det end må lyde, at Torben også på mange måder var primus motor i lokalsamfundet. Han var formand for Lyngby- og Omegns Borgerforening, var i bestyrelsen for forsamlingshuset, og gjorde meget for at integrere flygtningecentrets beboere i lokalsamfundet.

Torben havde utroligt mange personlige kompetencer og kvaliteter. Han ville gøre alt for andre, og har nok tilsidesat sit eget helbred i en lang periode. Han var en utrolig god kammerat, som man kunne regne med og svigtede aldrig en aftale.

Han brugte al sin tid på at forbedre handicappedes vilkår og være aktivt familiemedlem. Torben valgte efter hospitalsopholdet i Aalborg umiddelbart før sin død at beskrive meget detaljeret, hvordan han i den kommende tid ville arbejde endnu mere målrettet.

Det fremgår af beskrivelsen, hvor meget han elskede sin familie. Vi ved alle, at Torben efterlader et så stort tomrum, som ikke kan udfyldes. Vi ved, at især Theis har nydt godt af Torbens omsorg og altid gode humør.

Vi vil savne Torben meget, hans engagement, hans humor, hans vedholdenhed, hans omsorg for andre, ja hele hans personlighed.

Kan det være en ringe trøst for familien, at de kan være stolt af Torben og vide, at der står stor respekt omkring hans person og den indsats, som han har stået for?

Vi takker Karin for, at hun altid har bakket Torben op, når han brugte måske al for megen tid på os og vores gøremål. Tid, som er stjålet fra hans egen helbredssituation og familien.

Vi sender alle vores dybtfølte tanker til Karin og den øvrige familie, som har mistet et uerstatteligt omdrejningspunkt i familien.

Æret være Torbens minde.