"Jeg vil bare så gerne have lov til at uddanne mig"

Hvis 13-årige Sahel Sharifi stadig ville bo i sit hjemland Afghanistan, så ville hun med stor sandsynlighed blive gift og få børn om ikke så længe.
I Afghanistan er antallet af unge, som bliver indskrevet på en videregående uddannelse, en af de laveste i verden. Årsagerne er mangfoldige: Fattigdom, kulturelle normer, dårlig infrastruktur, og for kvinders vedkommende, tidlige ægteskaber.

Vil være læge

Men 13-årige Sahel Sharifi er ikke i tvivl:
“Det burde være en menneskeret overalt i verden at kvinder kan få muligheden for at uddanne sig. Personligt har jeg altid drømt om at få en universitetsuddannelse, så jeg kan blive læge,” fortæller Sahel, der er kommet til landet sammen med sin far. Efter kun fire måneder på skolebænken i børneskolen på Modtagecentret i Haderslev taler hun allerede flydende dansk.
“Generelt får afghanske kvinder mand og børn allerede i teenagetiden. Men min far, der har undervist på universitetet i min hjemby, har altid opmuntret mig til at få en videregående uddannelse. I visse dele af Afghanistan er det direkte farligt at have ambitioner som kvinde. Man kan blive straffet, komme i fængsel eller blive udsat for det, der er endnu værre, som for eksempel stening. Andre stedet i landet må man gerne studere, men man kan ikke bruge det efterfølgende,” fortæller Sahel, der hurtigt formår at skabe sig en helt særlig plads i hjertet på hendes medmennesker.
“Sahel er noget helt særligt og utrolig videbegærlig,” siger pædagog Kamilla Jaap fra Modtagecentret ved Haderslev Sygehus.
“Meget af sin fritid bruger hun på internettet, for at læse om dansk kultur og for at tilegne sig endnu flere danske gloser. Går vi en højtid i møde, som Kristi Himmelfart eller Pinse, så er hun hurtig ved tasterne for at finde ud af, hvad det er.”

Savner sin mor og bror

Sahels glæde over at opholde sig i et land, hvor ligeberettigelse er en menneskeret, overskygges af det store savn efter sin mor og lillebror.
“Det er utrolig hårdt at undvære dem, og vi kan aldrig vide, om de er i sikkerhed. Når jeg taler med min mor i telefon, så siger hun, at hun elsker mig, at jeg skal have tålmodighed, og at alt bliver godt - så det er håbet, som holder mig oppe. Håbet om at min far og jeg får opholdstilladelse her i landet, så vi igen kan leve sammen som en familie.”
En Nobelpris til Danmark
Sahel har mange håb og drømme for fremtiden, og en af dem er netop gået i opfyldelse.
“Jeg skal til at begynde på en helt almindelig folkeskole, og det glæder jeg mig utrolig meget til. Jeg kan slet ikke vente med at blive en del af dette fantastiske samfund, hvor alt er muligt, når bare man arbejder hårdt nok og gerne vil være del af det,” fastslår Sahel, som håber på at hun en dag får mulighed for at sige tak.
”Jeg er overvældet over den varme og hjælpsomhed, som jeg oplever her på centret fra de ansatte og de frivillige. Det vil jeg gerne takke for ved at arbejde så hårdt og målrettet, at jeg en dag vinder en Nobelpris indenfor kræftforskningen. Det ville være det allerstørste.”