Fortsæt til indhold

Gensyn med gamle venner fra skolegården

Lørdag 21. maj holdt afgangsklassen fra 1966 50 års-jubilæum

Samfund
Arkiv

Der var lagt i kakkelovnen til både fest og en dag i mindernes tegn på N.J. Fjordsgade skole, der lørdag 21. maj havde besøg af 10-klasses afgangsholdet fra 1966. Et såkaldt 50 års-jubilæum.
Efter en kort præsentation og rundvisning på skolen, anført af skolesekretær Heidi Sørensen, fortsatte de gamle elever til Højbjerg, hvor der blev holdt fest, oplyses der i en pressemeddelelse.
Som et indslag i festelighederne skulle jubilarerne fortælle, hvad de har fået tiden til at gå med siden folkeskole-tiden i de glade 60'er.
En del var blevet skolelærere og hele tre mænd var blevet politibetjente. Derudover blev nogen kontorassistenter, imens enkelte var blevet direktører, og en var blevet teknisk chef på de københavnske dagblade, men er nu vendt hjem og har startet sin egen avis i Nordjylland, nærmere betegnet i Rebild kommune.

/JK