Fortsæt til indhold

Fanger og vagter er vendt tilbage til fængsel

Interaktiv udstilling på Fængselsmuseet i Horsens med fanger, vagter og klirrende nøgler er nomineret til international pris

Samfund
Arkiv

Ved hjælp af moderne AV-teknologi er fanger og vagter vendt tilbage til gange og celler i Fængselsmuseet i Horsens. Den 'levende udstilling' er indstillet til den internationale pris InAVationAward i kategorien Visitor Attraction for 'en vellykket integration af AV i et miljø, hvor udstyret ikke må påkalde sig unødig opmærksomhed i forhold til indholdet'.
”Visionen for museet er at skabe et menneskeligt og socialt museum, hvor udgangspunktet er de autentiske fortællinger, de fysiske rammer og en genstandssamling i verdensklasse. Vi formidler historien allerbedst, når vi bringer den til live og skaber en medrivende og interaktiv oplevelse, men uden at det scenografiske tager styringen,” forklarer museumschef Anne Bjerrekær i en pressemeddelelse.

I fangernes fodspor

På turen rundt i museet bliver gæsterne blandt andet mødt af projektorer, der kaster skyggespil af fanger og betjente op på væggene, mens der spilles lyd, som gør situationerne levende. Klirrende nøgler, skænderier, slagsmål og skridt er med til at gøre scenen levende.

Legendarisk flugtkonge viser rundt i fængslet, han flygtede fra


Man kan se og høre dem på skærme, i telefoner og i samtaleanlæg, hvor de fortæller om stort og småt, der fylder i et fængselsliv. Vil man endnu tættere på fængselslivet, kan man som en del af den interaktive udstilling vælge at følge ti forskellige, autentiske personer rundt i museet og høre deres egne historier.
Vinderen af InAVationAward kåres den 9. februar på ISE-messen i Amsterdam i Holland.