Fortsæt til indhold

“En hyldest til demokratiet”

Kommunalbestyrelsesmedlem Niels Ole Birk trækker linjer mellem Grundtvigs tanker og den aktuelle flygtningesituation

Samfund
Arkiv

Kommunalbestyrelsesmedlem og pedel på Hospice Djursland Niels Ole Birk er taler ved Grundlovsarrangementet søndag 5. juni i Norddjurslands Valgmenighed. Talens titel er “En hyldest til demokratiet”.

Dagen begynder med gudstjeneste i Vivild Kirke klokken 14. Efter gudstjenesten hejses flaget i præstegårdshaven i den gamle Vivild Skole, og der er kaffebord og fællessang.

15.30 holder Niels Ole Birk grundlovstalen, hvor han kommer ind på demokratiet, Grundtvigs tanker om ånd og frihed og hvad disse tanker måtte betyde for et Europa i forandring med flygtninge og terror.

Efter talen spiller ”Jazzbasserne”, og grillen startes op.