Fortsæt til indhold

Jann Lund får enderne til at nå sammen

Mekaniker Jann Lund er nomineret til Fællesskabsprisen for at sit store frivillige arbejde for lokalområdet i Tilst

Samfund
Louise Nyvang Burmeister

'Ophold på værkstedet er på eget ansvar', står der på et skilt på Autopartner værkstedet i Tilst.
Og ejeren Jann Lund ved om nogen, hvad det vil sige at tage ansvar for sit eget liv.
Han er i dag en succesfuld virksomhedsejer, der driver Danmarks største Autopartner-værksted. Han engagerer sig i skolebestyrelsen, i natteravnene, i byfesten og selvfølgelig i sine 15 ansatte på værkstedet.
Og så er den 46-årige netop blevet nomineret til Fællesskabsprisen.
Jann Lund har fra en tidlig alder taget ansvar. Opvæksten i Frydenlund var præget af ustabilitet, da hans mor var manio-depressiv og faderen var “ikke tilstedeværende”.
“Han var alkoholiker og havde otte børn med syv forskellige kvinder. Min mor røg ind og ud af Psykiatrisk Afdeling. Det bedste, der skete for mig, var, at jeg kom på børnehjem som 12-årig. Vi var ludfattige, min mor brugte penge, hun ikke havde, og vi var aldrig på sommerferie,” fortæller Jann Lund siddende i frokoststuen på værkstedet, hvor der både er de obligatoriske nøgne damer på væggen og en kasse med frisk frugt.

Bare få en uddannelse

På Chr. IX's Børnehjem i det nordlige Aarhus mødte Jann pædagoger som tog hånd om ham.
“De skubbede mig i den rigtige retning. Specielt en, der hedder Henrik Ernst, blev ved med at sige til mig, at jeg skulle have en uddannelse, lige meget hvilken en, bare få en uddannelse,” husker Jann Lund.
Og han endte med at komme i lære som automekaniker.
I dag er stabilitet og loyalitet to meget vigtige ord for Jann, og de præger hans lederskab på værkstedet, hvor han har taget flere 'vilde' drenge ind. Heriblandt hans værkfører, Jimmy, der har været med siden opstarten i 2005 og i dag er familiefar.
“De ser Jimmy og jeg som rollemodeller. Alting er struktureret her. Du skal tømme skraldespanden. Hver eneste dag. Nogle tror, alting kan dis kuteres. Men vi får da lavet et godt mandfolk ud af de fleste,“ siger Jann.
Alle skal hjælpe hinanden på værkstedet.
“Hvis der er en, der slås med at få en bil færdig, og en anden så bare går, uden at spørge om der er noget, han kan hjælpe med. Det har jeg det svært ved. Har man sig selv først hele tiden, så duer det bare ikke,” siger Jann Lund.
Og det princip må man sige, at han selv efterlever.
Han er formand for skolebestyrelsen påTiIst Skole, aktiv natteravn og sponsorerer nærmest alle lokale, gode formål, han kan komme i nærheden af.
Siger du nogensinde nej?

“Ja, hvis det er for kommercielt. Eller hvis der ikke er styring på. Jeg skal vide, hvor pengene ender,” siger Jann.
Og de endt som TST-spillertrøjer, som præmier til Langelinjeløbet, som hængekøjer og svævebane til den lokale ungdomsklub. Og utallige ture med hans gamle røde brandbil, der kan servere både fadøl og slush-ice til festlige lejligheder.
“Det betyder ikke så meget for mig. Rent kroner og øre-mæssigt. Men for de mennesker, der tager imod på den anden side, betyder det alverden,” siger Jann og tilføjer:
“Det er det, jeg kan. Få enderne til at nå sammen.”

Kender alle kunder

Og så ringer hans mobiltelefon for femte eller sjette gang under interviewet.
“Jeg er lige nødt til at tage den her,” undskylder han.
Han kender næsten alle sine kunder ved navn.
Og da han fejrede 10 års jubilæum som værkstedsejer sidste år inviterede han alle medarbejdere på en tre-dages tur til et af verdens bedst kendte racerløb, Le Mans, i Frankrig.
Han ville ingen gaver have, i stedet donerede gæsterne samlet set 36.000 kroner til Tilst Fritidsklub og ungdomsklubben Ung i Tilst.
“Det gør vi bare,” afslutter han telefonopkaldet med.
Der er ikke langt fra ord til handling for Jann, så i en travl hverdag med en kone og fire børn på hjemmefronten, prioriterer han de fælles ferieture højt.
“Jeg kunne jo ikke gøre det her, uden at familien er med på den, for der er også et stort afsavn. Vi har både været i USA, New Zealand, Dubai og Thailand.”
I år går turen til Florida. Hans børn skal have de oplevelser, han ikke selv fik.
“Ingen skal diktere, hvad jeg skal gøre, eller fortælle mig, at der er noget, jeg ikke kan. Hvis du vil, så gør du det.“