Fortsæt til indhold

Roderi i Brabrand

Samfund
Jørgen Sørensen Helenelyst 223 8220 Brabrand

En lang række veje i Brabrand, blandt andet Langdalsvej, J.P. Larsensvej, Stenbækvej og Egebjergvej, har været gravet op i månedsvis. Men nu er arbejdet - på i hvert fald nogle af dem - ved at nærme sig sin afslutning.
Det kan undre, at der graves op mange steder på én gang hvorefter der går dage og uger uden der arbejdes på stedet. Men pludselig en dag dukker der folk op, og så tænker man: "Nå nu sker der endelig noget". Men nej, næste dag står arbejdet igen stille.
De steder man tilsyneladende er færdig, har man nu på 2. måned efterladt jord- og asfaltbunker. Derudover ser de fleste reparationer af veje og fortove meget "kludetæppe-agtige" ud.
Hvem er ansvarlig for disse projekter? Hvem har valgt denne entreprenør? Hvem skal føre tilsyn med den slags projekter? Hvem skal godkende reparationer af veje og fortove? Nogle burde have røde ører!