Fortsæt til indhold

Ren win-win i diskret salg af erhvervsejendom

Det var det helt rigtige match, da Nybolig Erhverv Jørgen Klode for nylig solgte en markante erhvervsejendom i Slagelse. Både køber og sælger ønskede høj diskretion under handlen, der gik hjem på blot 14 dage.

Samfund
Af Søren Lindquist

ERHVERVSEJENDOMME Det kan være sin sag at skulle sælge en ejendom, når sælgeren ønsker at gå stille med dørene om salget. Men, når man samtidig møder en potentiel køber, med samme ønske om diskretion og med behov for netop det som sælgers ejendom byder på, så går det hele op i en højere enhed, og bliver en ren win-win.
Det er netop hvad man hos Nybolig Erhverv Jørgen Klode oplevede for nylig, da man på rekordtid solgte den markante erhvervsejendom i Slagelse, hvor den grafiske virksomhed Jannerup A/S har hørt til siden huset stod færdigt i år 2000.

Behov for færre kvadratmeter

Det var ønsket om at overgå til digital print der betød, at virksomhedens behov for kvadratmeter i fremtiden bliver et helt andet, der fik Jannerup til sælge ejendommen og finde et nyt domicil der passer bedre til de fremtidige planer.
Det har man fundet på Nordre Ringgade i Slagelse, og direktør Torben Jannerup glæder sig over at salget kom hurtigt på plads, så der kan ses frem til pr. 1. august at flytte ind med alle nuværende medarbejdere i det nye domicil, der passer helt perfekt til det fremtidige behov for virksomheden.
Køberen af ejendommen er i øvrigt revisionsselskabet Dansk Revision, som dermed samler de tre afdelinger i Slagelse, Sorø og Korsør under ét og samme tag.

Torben Jannerup, Jannerup A/S (tv.) og Jørgen Klode fra Nybolig Erhverv Jørgen Klode glæder sig over det hurtige salg der betyder, at ejendommen der har fungeret som domicil for den grafiske virksomhed siden 2000, fra 1. august skal huse Dansk Revision.