Fortsæt til indhold

Unge i Region Sjælland skal undervises i iværksætteri

Entreprenørskab er et emne der har fået mere og mere opmærksomhed over de senere år. Der er ofte positive historier i medierne, om unge drenge og piger der etablerer virksomhed og klarer sig godt. De historier kommer der sandsynligvis endnu flere af i fre

Samfund
Arkiv

IVÆRKSÆTTERI Fonden for Entreprenørskab arbejder nemlig for at gøre innovation og entreprenørskab til en integreret del af alle uddannelser – lige fra ”ABC til ph.d.”
Og siden dette forår har der været én medarbejder dedikeret til Region Sjælland. Medarbejderen hedder Kamilla Kastberg og hun fortæller:
- Undervisning i innovation og entreprenørskab er med bl.a. folkeskolereformen kommet helt ind i skolerne. Det handler om at træne eleverne i at skabe og omsætte nye ideer. Eleverne skal lære at tænke kreativt og på kanten.
Som regionsleder er det min vision at brede den entreprenante undervisning ud på grundskoler og ungdomsuddannelserne i et stærkt samarbejde med kommunerne i Region Sjælland og erhvervslivet.
Kamilla Kastberg har til dagligt kontor hos erhvervsorganisationen Business Faxe Copenhagen i Rønnede. Der er hun godt placeret i forhold til resten af Region Sjælland, og det er også derfra, at hun nu er godt i gang med at finde samarbejdspartnere, bl.a. fra erhvervslivet.
- Erhvervslivet er en vigtig samarbejdspartner. Sammen udvikler vi ideer med overordnede temaer. Her kan elever og studerende prøve kræfter med rigtige problemstillinger som ønskes løst, samtidig med at fagmål indfries. Når eleverne får lov til at arbejde med praktiske problemstillinger lærer de at anvende den teori, de er blevet undervist i.
På den måde giver fagene endnu mere mening, og eleverne lærer at tænke på tværs.
Hos Business Faxe Copenhagen er direktør Jesper Ib Paulsen også glad for at have fået tilført en ressource som Kamilla Kastberg.
- Iværksætteri er en af vores hovedprioriteter. Med Kamilla hjælper vi ikke kun de nuværende iværksættere – men har også kig på fremtidens iværksættere. Vi er heldige, at hun har fået kontor hos os, så vi kan trække på hendes viden – men hele region Sjællands unge og fremtidige iværksættere er bedre stillet i dag end inden Kamilla startede!
sl