Nu kan hun vinde safari til Sydafrika
Louise Hollier Bodal har chancen for at vinde et safari i Sydafrika
60 mennesker var ude at fotografere under Hillerød Slotssø Byfest den 27. maj.
Her arrangerede Olympus nemlig en landsdækkende fotokonkurrence for amatører, hvor vinderen gik videre i landskonkurrencen om at vinde en safaritur til Sydafrika for to personer.
Konkurrencen udløb fra Click Foto i Slotsgade, hvorfra indehaver Lars Lindebjerg sendte de 60 kameraer ud på arbejde mellem klokken 17 og 20:
"Kvaliteten af de indleverede billeder til konkurrencen var meget høj, og der var mange spændende og kreative billeder imellem," fortæller han i en mail til Hillerød Posten.
Aftenens tre bedste billeder blev taget af Louise Hollier Bodal, Siska Wendelboe El-Azem og Peer Hansen. Siska og Per vandt dermed et stort print til at hænge op på væggen, mens Louise senere finder ud af, om hun vinder safarituren. Vinderen præsenteres den 7. juli. Mdt