Fortsæt til indhold

Horsens mindes ofrene for skudmassakre i Orlando

Samfund
Arkiv

Paletten i Horsens, der er en forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner, inviterer sammen med Klosterkirken til mindehøjtidelighed for ofrene i Orlando. Det er søndag 19. juni klokken 20 i Klosterkirken, Borgergade i Horsens.
“Vi mødes og tænder lys for de familier og venner, der har mistet en af deres kære. Vi mødes, fordi vi i virkeligheden alle er ramt. Vi har alle mistet. Vi er alle efterladte, hver eneste gang et uskyldigt menneske dør. Vold og had skal altid tales imod. Vi mødes ikke for at hade. Vi mødes for at insistere på kærligheden, og at alle mennesker er lige,” skriver Palettens formand Martin Ahrnkiel i en pressemeddelelse.

Aftenens program
20.00-20.15 tænde lys og 'vi lader tankerne flyve'
20,15-20.20 Tale ved Martin Ahrnkiel, formand for foreningen Paletten
20.20-20.25 Tale ved sognepræst René Høeg
Til slut holdes et minuts stilhed og synges en sang.