Fortsæt til indhold

Stor fodboldturnering sparkes i weekenden i gang

Samfund
Arkiv

Socialt udsatte har lørdag mulighed for at deltage i en stor fodboldturnering, som Fodboldfabrikken i Viby lægger baner til, skriver FC Grønnegade i en pressemeddelelse.
”For spillerne symboliserer fodbolden fællesskab, sammenhold og et stærkt netværk – et sted, hvor man støtter og hjælper hinanden. I Aarhus Kommune ser vi FC Grønnegade som er et godt bud på, hvordan socialfagligt arbejde kan bane vejen ud af misbrug og videre mod et liv uden stoffer”, siger rådmand Thomas Medom.
Arrangementet er arrangeret af FC Grønnegade, der også er vært på selve dagen.
Toivo Asak, som er socialpædagog og ansat i Center for Misbrugsbehandling i Aarhus Kommune, er træner og tovholder for FC Grønnegade.
”FC Grønnegade er kendetegnet af en kærlighed til fodbold. Vi bruger fodbolden som et socialpædago-gisk redskab til at motivere, samle folk op og genintroducere ”spilleregler”, siger Toivo, der samtidig gerne vil fortælle ”den gode historie” med fodboldholdet.