Fortsæt til indhold

600 til åbningskoncert

Samfund
Arkiv

Harmoniorkester og operettesangerinde slog fodbolden på en kølig blæsende aften.
Havnekoncertpladsen var fyldt godt op med mere end 600 tilhørere. Klapstole og varme tæpper var i brug på en kølig og blæsende aften.
Det var Ry Borgerforenings åbningskoncert, der efterfølges af yderligere 16 koncerter hver onsdag og søndag klokken 19.30 frem til 14. august.
Det 45 mand (M/K) store harmoniorkesteret TONICA fra Århus med Charlotte Andersen som dirigent formåede fra første taktslag at få koblet publikum sammen med orkesteret.
TONICA havde i år sangerinden Mona Britt Nykjær med, som sang med mange kende numre blandt andet fra musical, wienermusik og ”Den Blå Anemone”, så hendes indsats blev belønnet med en stor buket blomster.
Efter 1 times underholdning sluttede TONICA af med ekstranummeret TONICA Tappenstreg, der blev spillet til et stående og klappende publikum,
Publikum småfrøs måske, men de taktfaste klapsalver under koncerten og musikken gjorde, at i hvert fald den musikalske varme var intakt.
Publikum kvitterede med, at de allerede glædede sig til åbningskoncerten i 2017.
Havnekoncerterne er på banen igen på onsdag 22. juni klokken 19.30 med spillemandsorkesteret Gammel Rye Optimisterne, der lover god spillemandsmusik og højt humør.
e.r