Bliv gammel med et smil på læben

GRÆSTED: "Man skal huske også at fortælle de gode historier", lyder opfordringen fra 82-årige Peter Baltzarsen, der har inviteret Ugeposten til kaffe i sin lille lejlighed, der ligger på Skovsminde Plejecenter.
"Da jeg skulle på plejehjem, tænke jeg straks, at det her bliver ikke rart. Man hører jo kun det negative, for eksempel om folk der ikke kommer i bad eller sidder på toilettet i tre timer. Sådan var det bare slet ikke. Her er rigtig rart at være, og der er mange, der gør sig virkelig umage for, at vi skal have det godt", fortæller Peter Baltzarsen, der for cirka tre år siden flyttede ind på plejecentret med sin kone, der var svært dement. Hun er siden gået bort, og selv om det gjorde ondt at måtte skilles fra sin kone, har Peter Baltzarsen i dag en tilværelse på Skovsminde, som han er rigtig godt tilfreds med.

Giv en krammer

"Først og fremmest handler det om personalet. Det skal helst være nogle friske piger, man kan lave lidt sjov med, og som går op i deres arbejde. Det synes jeg virkelig, der er herude. Og hvis nogen af dem ser lidt trætte ud en dag, så får de bare en krammer af mig. Det hjælper på humøret", griner han og fortsætter.
"På den måde starter det også jo hos en selv. Hvis man bare sætter sig over i et hjørne og surmuler, ja så skal det hele da nok hurtigt blive meget trist. Nej, man må selv byde ind, så man er med til at sprede god stemning og gøre det til et rart sted at være for alle", lyder det fra Peter Baltzarsen.

Gå forrest, hvis du kan

Selv kæmper han med et stærkt nedsat syn, diabetes og smerter i en krop mærket efter mange års hårdt slid på arbejdsmarkdet. Men på trods af det har han fundet energien til at være primus motor på en række områder.
"Jeg har for eksempel startet en billardklub og en herreklub op, og det fylder en del. Det er den slags der er med til at gøre hverdagen ekstra hyggelig og indholdsrig. Når vi for eksempel tager på tur med herreklubben, så kommer alle de gode historier frem, og jeg oplever faktisk, at selv svært demente liver helt op på de her ture. Jeg går også med planer om at arrangere en billardturnering mod de andre plejehjem i kommunen. Alle har jo interesser, så det er bare med at finde dem frem og så gøre en indsats for at få noget op og stå, eller bare bakke op om andres projekter og deltage aktivt", lyder rådet fra Peter Baltzarsen.
Kroppen prøver han at holde i form ved at bruge stedets træningscenter flittigt, og så er han altid den første på dansegulvet, når der er danseundervisning om tirsdagen.
"Ja, så må jeg jo lige træde til som danselærer. Og her danser vi på den gode gammeldags måde. Det er der jo ingen unge, der kan i dag. De står bare overfor hinanden og hopper lidt fra side til side. Næ, når man danser med en dame, så skal man altså tage rigtig fat", mener Peter Baltzarsen og løfter armene for at demonstrere, hvordan man holder ordentligt på sin dansepartner. "Man lever længere og er et gladere menneske, når man danser, så enkelt er det", konstaterer han.

Fra havdrømme til kurveflet

Med al den livsenergi skulle man tro, at Peter Baltzarsens liv har været en lang dans på roser, men sådan er det langt fra.
"Min store drøm var at komme ud og sejle, og jeg havde fået en aftale i orden om, at det kunne jeg komme, når jeg blev 18, men sådan gik det desværre ikke", fortæller Peter Baltzarsen, og lader tankerne gå tilbage til den vinter, hvor alt i hans liv pludselig blev vendt op og ned, og alle drømme om at komme på havet blev droppet.
"Da jeg var 14 år, gik jeg ud af skolen og blev arbejdsdreng på en gård. Jeg har altid elsket landet, så det passede mig fint. Jeg blev ansat på skiftedagen i november, og i den første tid skovlede jeg sne hver dag. I det hele taget var det hårdt arbejde at være på gården, så at jeg hele tiden drak en masse vand, var ikke så underligt. Men jeg var konstant træt og tørstig, og det jeg drak kom lige så hurtigt ud igen. Så en dag var der alligevel en på gården, der fik mistanke om, at der var noget galt og bad mig gå til lægen. Her viste det sig, at jeg havde sukkersyge. Det kom jo som et total chok. Pludselig stod der en læge foran mig og sagde, ja Peter, du skal nok tage dig en uddannelse, for fysisk hårdt arbejde, det er ikke noget for dig", mindes Peter Baltzarsen, der også husker præcis, hvordan han reagerede på den nyhed.
"Jeg skal fanemene ikke sidde på min flade og læse en masse bøger, tænkte jeg, det egner jeg mig slet ikke til. Så i stedet var jeg heldig at få arbejde hos en kurvefletter, og der knoklede jeg løs. Jeg var hurtigt på fingrene, og det gik godt i mange år, men til sidst havde jeg slidt mine arme så meget op, at jeg også måtte droppe det", fortæller Peter Baltzarsen, der dog nåede at møde sin kone Margot, der også arbejdede hos kurvemageren.
"Ja, hun faldt for min charme", siger han og tilføjer eftertænksomt. "Ja, den charme har selvfølglig også voldt mig lidt problemer, når jeg indimellem kom til at danse lidt for meget med andre piger, så endte jeg direkte på sofaen".

Det hjælper ikke at holde kæft

Peter Baltzarsen blev chauffør og herefter inspektør i et frøfirma i mange år, og et job på en kaninfarm og som graver blev det også til. Et par gange undervejs i sit arbejdsliv oplevede han at blive fyret, fordi han aldrig var bleg for at sige sin mening, hvis tingene ikke var i orden.
"Det kan godt være nogen kalder mig et brokhoved, men hvis jeg ser noget uretfærdigt, så påpeger jeg det altså. Hvis man bare holder sin kæft, så sker der sgu aldrig noget. Hvis man ikke er tilfreds med tingene, så må man altså lære at åbne munden, så det kan blive lavet om. Hvis jeg skulle give et råd videre til ungdommen, så er det faktisk at se at få lært det. I stedet for altid at tale om, at man bare skal vende det negative til noget positiv, så skal man da hellere få lavet det negative helt om", mener Peter Baltzarsen, der også har brugt evnen til at få ændret på tingene flittigt i sit ældreliv.
"Da kommunen gav Skovsminde nogle tandemcykler, så fik jeg vores pedel til at køre mig rundt på en af cyklerne. Så tog jeg billeder af alle stierne i området og skrev et brev til kommunen og forklarede dem, hvor svært det var for os ældre at gå ture i området under de elendige forhold. Selvom det nok ikke lige var den slags stitjek, kommunen havde regnet med, cyklerne skulle bruges til, så blev stierne da ryddet op og nogle blev endda asfalteret", fortæller Peter Baltzarsen og fortsætter.
"På Skovsminde er jeg også aktiv i vores kostråd. Mange sidder bare helt stille, når personalet spørger, om der er noget, vi gerne vil have ændret, men ikke mig. På den måde har jeg faktisk fået ændret en hel del ved blandt andet diabetesmaden her på stedet. En dag, da personalet spurgte til, hvad vi godt kunne tænke os, så sagde jeg, at jeg ærlig talt godt kunne tænke mig, at vi snart fik stegte ål på menuen. Det blev der grint en del af, men så en dag kort efter, fik vi stegte ål, og det smagte fantastisk. Det beviser jo bare, at man ikke skal være bange for at komme med nogle ønsker, for nogle gange går det man ønsker sig jo i opfyldelse. Men det kræver selvfølgelig man tør sige det højt", påpeger han.

Hvad er du ude på?

Det er dog ikke alt, det er lykkes Peter Baltzarsen at få ændret på endnu.
"Jeg bryder mig virkelig ikke om den dårlige vane mange har med at sidde med deres forbandede mobiltelefoner, når man er samlet omkring noget hyggeligt. For eksempel under et middagsmåltid. Her kunne folk godt lære at være mere i nuet, i stedet for at sidde med en mobiltelefon foran næsen", mener Peter Baltzarsen, der i øvrigt har sluttet fred med en af de ting, der ikke er til at ændre på. Nemlig livets gang.
"Jeg er ikke bange for døden, men jeg håber virkelig ikke, jeg for eksempel bliver svært dement. Det er en hård skæbne. Den dag jeg skal forlade jorden, må det godt ske med et brag, sådan bum, færdig", slutter Peter Baltzarsen, og viser Ugeposten ud i fællesrummet, for vi skal da lige se et par dansetrin.
Det tager ikke charmøren fra Skovsminde mange sekunder at finde en villig danseparter, som han med et fast tag om livet og et særlig glimt i øjet fører kyndigt rundt på gulvet til tonerne af Birthe Kjærs "Hvad er du ude på". For Peter Baltzarsen vedkommende er svaret enkelt. Han er ude på at blive gammel med et smil på læben - og han skal nok vise vejen.