Fortsæt til indhold

Hjælperytterne rammer Aarhus

Ryttere kører for at støtte gigtpatienter i Danmark

Samfund
Arkiv

Tirsdag 28. juni kommer Hjælperytterne i mål på rådhuspladsen i Aarhus, efter at have gennemført løbets fjerde etape på 165 km.
Løbet skal skabe opmærksomhed omkring folkesygdommen gigt, som mere end 700.000 personer i Danmark lever med. Når Hjælperytterne cykler over målstregen, er det i selskab med børn, der til dagligt kæmper med børnegigt, oplyser Gigtforeningen i en pressemeddelelse.
Hjælperytterne har trænet i flere måneder, for at være klar til at begive sig ud på de danske landeveje. I løbet af fem dage kommer det velgørende cyklehold rundt i Danmark, og fjerde etape afsluttes i Aarhus, hvor de knap 50 erhvervsfolk og sportsentusiaster har været ude på de mange kilometer.
”Vi er utrolig taknemmelige for Hjælperytternes store indsats for at sætte gigt på dagsordenen. Det bidrager til, at vi i Danmark kan blive endnu bedre til at behandle den smertefulde sygdom, som præger mere end 700.000 danskeres dagligdag, og samtidig få skabt større åbenhed og dialog om gigt”, fortæller Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen i pressemeddelelsen.
Der er mulighed for at heppe på Hjælperytterne, når de krydser målstregen efter dagens etape omkring klokken 15.45. Målfesten starter allerede klokken 14.30, hvor der vil være forskellige sjove og hyggelige aktiviteter.
/CKO