Fortsæt til indhold

Løb med de bedste, når EM i Atletik for Masters afholdes i Aarhus i 2017

Samfund
Arkiv

Når Aarhus i 2017 er værter for EM i atletik for masters (EMACS), sluttes den store sportsevent af med en løbefolkefest for både EM-deltagere og alle andre løbeglade danskere.
Aarhus 1900 og EMACS inviterer alle indenfor til AARHUS HALF MARATHON – et unikt løb med Europas bedste løbere.
EMACS er EM i atletik for Masters – atleter fra 35 år og ældre. Byen forventer omkring 7.000 udenlandske besøgende i stævneperioden fra den 27. juli til 6. august 2017. På sidste stævnedag skal europamestrene på halvmaraton kåres.
Til løbet den 6. august er der plads til 10.000 løbere på startstregen foran CERES Park.
Opløbet vil være på Strandvejen ved Tangkrogen, hvor der vil være en masser aktiviteter og underholdning.
”Vi ved, at danskerne er vilde med at løbe, og at de sætter pris på spændende løbeoplevelser. Vi håber at rigtig mange har lyst til at være en del af EM-festen i Aarhus, og prioriterer denne unikke mulighed for deltagelse i en international løbeevent på hjemlig grund” siger løbsformand Leif-Henning Jensen fra Aarhus 1900 i en pressemeddelelse.
Tilmeldingen åbner allerede den 26. maj 2016, og der forventes at blive udsolgt.
De første tre måneder tilbydes en såkaldt ”Early Bird” pris, hvor det vil være muligt at købe startnummer til en nedsat pris på 295 kroner.
-lnb