Fortsæt til indhold

Cykeltur for en god sag

Omkring 50 ryttere landede fredag eftermiddag i Køge efter godt 100 kilometers cykeltur til fordel for Børnecancerfonden

Samfund
Martin Rasmussen

Motionscykelløbet Danmark Rundt 2016 samler penge ind til Børnecancerfonden, og fredag i sidste uge kom feltet til Køge, som var målbyen for dagens etape. Med i feltet var både de ryttere, der cykler hele turen, og en række ryttere, der "nøjedes" med den godt 100 kilometer lange etape fra Sakskøbing til Køge.
Cirka 50 ryttere kørte med på turen, hvor feltet ankom planmæssigt midt på eftermiddagen hos Spar Nord på Søndre Alle til en festlig eftermiddag med musik og grill.
Danmark Rundt 2016 startede i Hundested den 7. juni og sluttede også på Nordsjælland i lørdags med mål i Frederiksværk. Løbet bød i alt på 1300 kilometer rundt i landet. I alt har løbet samlet over en halv million kroner ind til det gode formål.

Køge var målby for fredagens etape i motionscykelløbet, der støttede Børnecancerfonden.