Fortsæt til indhold

Starbucks åbner på Store Torv

Samfund
Arkiv

I sensommeren 2016 åbner Starbucks i samarbejde med Dansk Supermarked Group en ny, stor kaffebar i Borgporten på Store Torv.
Den nye kaffebar åbner i lokalerne, der hidtil har huset Borgportens Isenkram gennem mange år. Starbucks på Store Torv bliver den anden Starbucks i det centrale Aarhus.
I den nye kaffebar kan gæsterne nyde varme og kolde kaffespecialiteter inde såvel som ude.
"Vi er glade for, at vi har fået mulighed for at åbne endnu en Starbucks i Aarhus. Byen er meget speciel for os, og vi kommer til at åbne en smuk kaffebar med et design, som vil være forenelig med bygningens særlige arkitektur. Vi kunne ikke ønske os et bedre sted for Starbucks end på dette travle sted i hjertet af Aarhus, hvor flere gader mødes og gør det let for kunderne at stoppe op og tage en kaffepause," siger Michael Hald, head of franchise i Dansk Supermarked Group.

/CSJ