Vesterport skal moderniseres
Arkiv
AAB-afdelingen Vesterport i Horsens, der ligger tæt på banegården, skal renoveres over de næste tre-et-halvt år.
Håndværkerne skal gå så grundigt til værks, at de fleste beboere skal bo over et halvt år i midlertidige boliger.
Alle lejligheder bliver moderniseret med nyt køkken og badeværelse, nogle får flyttet vægge og bliver lagt sammen. Syv opgange får elevator, og der bliver lavet nye altaner og vinduer. Samtidigt skal der holdes på varmen, så der kommer 200 mm isolering på ydervæggene. Hele facaden bliver derfor også frisket op.
Fremover kommer de hårde hvidevarer også til at være med i lejemålene, hvorfor lejerne skal være forberedt på stigninger i deres husleje.