Mand, mere muskel end menneske, slog til
"I dette øjeblik kommer en mand, mere muskel end menneske, op til os og siger "Jeg har en varevogn" - med en dyb stemme."
Sådan skriver Johan Vang Hansen i et opslag på sin Facebook-profil. Et opslag man kunne tro havde dårlig slutning, men i stedet en beskrivelse af en fantastisk hjælpsom sjæl. For at finde hoved og hale i historien, så lad os lige starte forfra.
"Så er tre år på Fyn afslutte, nøgler til den gamle lejlighed afleveret, afsluttende dokumenter underskrevet - og den fortabte søn er klar til at hjemvende til hovedstaden for good. Til denne flytning følger en lille histore fra en ellers frygtelig lang dag i det frivillige torturkammer, der i folkemunde er bedre kendt som IKEA."
"På en regnfuld lørdag, hvor hvad der synes som tusindevis af mennesker også har valgt at tage forbi IKEA Taastrup, er vi ude og købe nogle meget store og meget tunge klædeskabe. De skal efterfølgende fragtes hjem i en bil, der bestemt ikke er bygget til det. Vi prøver at leje en trailer - de er alle udlejet."
Derfor stiller Johan og kæresten sig i, hvad de beskriver som, "en uendelig lang kø", hvor de venter på, at kunne bestille hjemmelevering fra IKEA.
Det er så her, at manden, der består mere af muskel end menneske, kommer og siger, at han har en varevogn.
"En sætning jeg ikke normalt ville forbinde med en behagelig eller Facebook-delevenlige oplevelse, men dette viste sig heldigvis at være en undtagelse."
For det viser sig nemlig, at den store og stærke mand er en barmhjertig samaritaner.
"Det ender med, at han slæber alle vores kæmpestore bokse op til parkeringspladsen, pakker dem i sin vogn, kører efter os hjem til den nye adresse i Valby og laster tingen af."
"Vi prøver at give ham en six-pack som ydmyg betaling, sammen med vores dybtfølte tak. Han nægtede at tage i mod noget, giver os et håndtryk, der kan knuse sten, hopper tilbage i varevognen, smutter afsted og er væk."
"Det eneste, vi egentlig fik fat i, var, at han (måske) hed Morten, at han boede et sted i Hvidovre, at han var stor som hus, at han sparrede en forholdsvis fattig studerende og sygeplejerske for at skulle punge yderligere ud for flytningen, og at han gjorde en ellers langhåret dag i IKEA yderste mindeværdig. For det tusind tak!"
"Det var flytte-historien. Hvis den på nogen måde er en indikator for hvordan det bliver at være tilbage i København, så skal det hele sgu nok gå meget godt!"
Del meget gerne historien på Facebook med nedenstående link - så vi kan finde frem til den fantastisk mand.