Fortsæt til indhold

Spektakulært byggeri i Sorgenfri

Lokalplanen for et nyt byggeri på 34.500 kvadratmeter er gået i gang. Byggeriet skal rumme studieboliger, phd-boliger og seniorboliger

Samfund
Af Pernille Borenhoff

Arbejdet med en ny lokalplan for Skovbrynet 2-24 i Sorgenfri er gået i gang. Tanken er at opføre et campus-lignende byggeri på op til 34.500 kvadratmeter på den grund, der tidligere husede Plantedirektoratet. I de nye boliger, der komme til at sno sig som en slange gennem terrænet med varierende bygningshøjde, skal der gøres plads til studieboliger, phd-boliger og seniorboliger.
”Projektet bidrager til en stærk byudvikling i området, ligesom det understøtter vidensbystrategien. Området løftes markant med en ny lokalplan, og vi kan se frem til et flot og enestående projekt, som også løser vores akutte behov for studie- og seniorboliger,” siger en meget begejstret formand for Byplanudvalget, Simon Pihl Sørensen.
Forslag til igangsættelse af ny lokalplan blev behandlet på Byplanudvalgets ekstraordinære møde mandag den 20. juni.