16-årig pige fra Juelsminde fastklemt
Annette Schmidt
En 16-årig pige fra Juelsminde måtte torsdag aften til undersøgelse på skadestuen efter, at hun sad fastklemt i en bil, der var involveret i et færdselsuheld.
Ulykken skete på Kirkedalsvej i Rårup, hvor bil nummer et, ført af en 24-årig mand fra Juelsminde, kom kørende ad Kirkedalsvej i sydlig retning.
Han ville svinge til venstre ad Glattrupvej, men blev ramt i fronten og på siden af bilen af bil nummer to, der kom kørende ad Kirkedalsvej mod nord.
I den anden bil sad en 20-årig mand fra Brørup bag rattet og den 16-årige pige fra Juelsminde.
"Den 16-årige pige var fastklemt og blev kørt med ambulance til undersøgelse på skadestuen," fortæller Peter Thaysen, Horsens Lokalpoliti.