Gode muligheder for at spare råstoffer i anlægsarbejder

Kun en ny istid kan forsyne os med nye råstoffer som sand, grus og sten. Derfor skal vi spare på råstofferne, lyder det i en pressemeddelelse fra Region Midtjylland.

Anlægsbranchen kan sagtens agere mere miljøvenligt, mener partnerskabet ”Råstof-initiativet” med OKNygaard og Region Midtjylland som initiativtagere.

Råstof-initiativet har det seneste års tid arbejdet på en række projekter, der skal finde ud af, hvordan vi kan mindske forbruget af råstoffer og genbruge mere. Resultaterne er landet og taler for sig selv: Der er flere mulige indsatsområder – både i branchens daglige arbejde, men også i normer og standarder for området.

»Det er utrolig vigtigt, at vi med omtanke benytter de råstoffer, som naturen har stillet til rådighed. Med Råstof-initiativet har vi muligheden for at se ind i den her problemstilling og være med til at skubbe til en dagsorden, hvor udgangspunktet er, at vi bare ikke gør, ”som vi plejer,« siger Bent B. Graversen (V), udvalgsformand for Regional Udvikling i Region Midtjylland.

Lavthængende frugter

I første omgang er fokus på anlægsarbejder som etablering af torve, fortove, indkørsler og terrasser.

»Mindre anlægsarbejder er nemlig et godt sted at starte, for de er mere overskuelige end større byggeprojekter, hvor der også kan være mere på spil ved at forsøge sig med mindre grus og sten,« siger Rolf Johnsen, kontorchef for Klima og Ressourcer i Region Midtjylland.

»Det er ikke miljømæssigt bæredygtigt at anlægge fortove eller private indkørsler med samme mængde stabilgrus som en trafikeret vej, der holder i 30 år. Derfor er der et kæmpe potentiale for at spare meget store mængder råstoffer, også selv om det ”kun” er mindre anlægsarbejder, for det kan sidenhen bane vej for de store anlægsprojekter,« siger han.

Undersøger gamle veje

Et af Råstof-initiativets projekter er analyserne af, hvor mange – eller hvor få – råstoffer, man kan nøjes med at bruge i bundsikring ved belægninger med let trafik som fortove, stier og indkørsler. Bag analyserne står OKNygaard og Teknologisk Institut i tæt samarbejde med Danske Anlægsgartnere og Schønherr.

Ved belægninger til let trafik er der nemlig ikke samme krav til sikkerhed og kørselskomfort – men ofte bliver denne type belægninger anlagt efter for høje standarder, der indebærer langt flere råstoffer.

OKNygaard, Teknologisk Institut, Schønherr og Danske Anlægsgartnere har undersøgt lagene under overfladen på over 40 belægninger på Sjælland og i Jylland, der alle har haft let trafik, og som enten er bygget ud fra andre normer eller har genbrugt gammel bundopbygning.

Belægningerne har visse af stederne ligget i op til 100 år, og flere af stederne havde ikke haft en særlig bundsikring med råstoffer.

Undersøgelserne understøtter tesen om, at der er grundlag for at bruge færre råstoffer, for de undersøgte belægninger står fint selv efter mange år – særligt fortovene, selvom der er brugt færre råstoffer, end der normalt bruges i dag ved lignende belægninger.

Ny blanding fra Aarhus

Et andet af Råstof-initiativets projekter har sin begyndelse i et laboratorie i Aarhus, hvor bygge- og anlægsvirksomheden NCC har udviklet en ny blanding til bærelaget under belægninger.

Blandingen indeholder 15-30 procent mindre grus og sten over fire millimeter sammenlignet med standardblandingen SG II. Dermed sparer den nye blanding på de grove råstoffraktioner, som fremadrettet vil være mindre tilgængelig i Danmark end sand.

Det rådgivende ingeniørfirma Sweco har testet blandingens styrke i laboratoriet. Her har undersøgelser vist, at blandingens styrke fint lever op til styrken for SG II. Sweco vil desuden løbende undersøge styrken i praksis i en ny råstofgrav ved Vestbirk i Horsens Kommune.

»Nu bliver blandingen maksimalt belastet ved en test i en vej med tung transport i en råstofgrav. Hvis den kan holde til dét, ja så er det jo bare en bonus. Perspektiverne er ret store,« siger Lars Flemming Sørensen.

Næste skridt for partnerskabet er at samle resultaterne og gøre data forståelige og tilgængelige for virksomheder, fagskoler, uddannelsesinstitutioner, myndigheder og andre interessenter.