Fortsæt til indhold

Souvenirs og Nice Little Penguins til Hestemarkedet

Alt fra John Mogensen, Kandis, Gas-Bi-Dua og Souvenirs kommer til Hammel til september

Samfund
Kian Johansen

"Vi tror det bliver en lille magnet," siger Per Bøving fra Hammel Hestemarked om den nye indretning af pladsen ved Hammel Idrætscenter, hvor scenen bliver rykket ned til den nye sø, som et nyt regnvandsbassin har skabt.
I år dukker blandt andet Nice Little Penguins, Souvenirs, Gas-Bi-Dua og Kandis op.

Priser og, løb og taler

Hammel Hestemarked begynder torsdag 1. september med Frijsenborgløb, borgmestertale og prisoverrækkelser i HGF-regi.
"Vi gør meget ud af fredag i Arenaen," fortæller Per Bøving. Det kommer til at koste 195 kroner at komme til tøseaften fra 18.00-21.00. Gadedrengene fra Silkeborg spiller og der er igen tapas-menu fra InSide & Upstairs.
Senere er der adgang for alle og her disker Hawkeye & Hoe. og Gasbidua op for kun 50 kroner.
Der er for længst udsolgt til Oktoberfest lørdag aften og forinden vil Nice Little Penguins og Souvenirs gøre deres for at gøre den nye scenes placering festlig.

Matias Rasmussen vandt Danmark har talent. Nu dukker han op til Hammel Hestemarked.

Stegt flæsk og Kandis

"Vi vil blandt andet have lys i træerne, det bliver rigtig flot."
Om søndagen er der Kandis, med stegt flæsk og persillesovs og flere gange i løbet af dagen er der motocross-show oppe på den tidligere festplads.
Også Matias, vinderen af Danmark har talent 2016 vil dukke op og trylle. Det gør han søndag klokken 13.00
Peter Nørgaard, også fra Danmark har Talent 2016 vil lave noget for børnene, blandt andet bugtale.