Fortsæt til indhold

Cykelværksted får fast base i Højbjerg

Samfund
Arkiv

Easy-Bike åbnede i 2010 et rullende cykelværksted, nu bliver konceptet suppleret med et værksted og en butik på Michael Anchers vej 29 i Højbjerg fra 1. marts.
"Aarhusianerne har taget enormt godt imod det 'rullende værksted', som gør, at man ikke længere behøver bekymre sig om at nå at slæbe sin cykel til et cykelværksted inden lukketid," lyder det i en pressemeddelelse fra Easy-Bike, som fortsætter:
"Men mange kunder har efterspurgt muligheden for at kunne besøge Easy-Bike i en butik for at få opdateret cyklen eller købe en ny, hvis den gamle trænger til en udskiftning. Så nu er tiden kommet til at udvide konceptet med en butik i Højbjerg."
I butikken sælges cykler. Desuden udføres der reparationer på værkstedet.
/CSJ