Skal Hjemmeværnet bo på Bülows Kaserne?
Hjemmeværnet vil gerne rykke til Fredericia
Hjemmeværnet er interesseret i at etablere et hjemmeværnscenter på den lukkede Bülows Kaserne i Fredericia. Det skriver Frdb.dk.
Tanken kommer i forbindelse med, at der til efteråret indledes forhandlinger om et nyt forsvarsforslig.
"Vi ved ikke, hvor Hjemmeværnet står i forsvarsforhandlingerne, men vi kan se en idé i at skabe et center for Hjemmeværnet midt i Danmark og med faciliteter lige uden for døren," siger oberst Flemming Agerskov til Frdb.sk. Han er chef for Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland.
Han peger på de logistiske fordele og muligheden for at spare både tid og penge med en central placering i Danmark.
"Der er langt fra København til Oksbøl," siger han til Frdb.dk.
Hjemmeværnet lærte for alvor Bülows Kaserne at kende i forbindelse med den store øvelse og parade grundlovsdag.