Fortsæt til indhold

Naturvejledning til vands

Samfund
Erling Baastrup

Det blev til mange oplevelser på Gudenåens vande, da to fyldte hold lørdag og søndag gik i kajakkerne og sammen med naturvejleder Vibe Søndergaard tog en tur på Gudenåen.
”Jeg er ansat til at skabe opmærksomhed om de mange muligheder, der er for oplevelser i naturen i Favrskov Kommune” siger Vibe Søndergaard, der foruden at være naturvejleder også er havkajakinstruktør. ”Derfor var det jo nærliggende at prøve den nye ide af, og det blev en herlig tur på Gudenåen med masser af dyreliv og fortællinger om broer, bregner, dyr og planter,” fortæller naturvejlederen.

Kun få ture

Tilbuddet fra naturvejlederen er begrænset til nogle få ture om året. ”Jeg skal jo også nå så megen anden formidling: Flagermuset-ure, træksti-ture, fugleture og aktiviteter for kommunens lærere og børnehavebørn er noget af det, der også er på programmet.”

Også Busbjerg blev besøgt.

Trækker folk til?

”Jeg håber, at jeg ved at vise, hvad det er, man kan opleve på Gudenå i området omkring Ulstrup, fortælle om naturen og kulturhistorien og vise de lokale faciliteter frem, kan få borgere og turister måske endda potentielle tilflyttere til, til at få lyst til selv at tage på kano- eller kajaktur på Gudenå i Favrskov Kommune. Der er jo flere private firmaer i området, der udlejer både kanoer og kajakker, så der er rigtig gode muligheder for at tage af sted selv inspireret af de guidede ture,” slutter Vibe Søndergaard.