Landmænd skal også gerne tjene penge
"Der findes ikke nogen, der elsker naturen højere end landmændene," siger landmand Preben Birch, der driver 164 hektar fra sin ejendom Bybjerggård ved Nejede, tæt på Arresø
Regeringens nye landbrugspakke er ikke bare pjat, hvis man spørger de mange landmænd, der år efter år kører med underskud på landbrugsbedriften. Faktisk kan forskellen på landbrugspakke eller ej løbe op i flere hundrede tusinder kroner, og for nogle, specielt de der avler svin eller har mælkeproduktion, kan landbrugspakken være forskellen på konkurs eller ej.
Landbrugspakken giver landmændene mulighed for at gøde mere på markerne, og den afskaffer også de såkaldte randzoner, som betyder, at landmædnene ikke må dyrke i ti meters afstand fra vandløb.
Efter vedtagelsen i Folketinget, vil det betyde langt bedre økonomi for mange landmænd.
Der er nemlig penge i, at landmanden må tilføre mere kvælstof. Udbyttet stiger markant, og kornet vil indeholde meget mere protein. Og mere protein betyder højere priser.
Det ved landmand Preben Birch godt, for hans økonomi kunne blive langt bedre, hvis bedriften ikke var tynget af de mange regler og forordninger med både tilførsel af kvælstof til planterne og randzonerne, der forhindrer Preben Birch i at dyrke cirka fire hektar af jorden.
"Som det er nu, tjener jeg ikke en krone på landbruget, så i lighed med mange andre af mine kollegaer, må vi have andre indtægter, ellers kan det ikke svare sig."
Deltid
Det nordsjællandske landbrug adskiller sig fra resten af landet ved at have rigtig mange deltidslandmænd. Ud over lat drive andbruget har de indtægter alle mulige steder fra. Nogle har et lønarbejde eller et firma ved siden af, nogle lejer ud til turister, eller lejer bygninger ud til boliger. Nogle har slået sig på heste og har måske bygget en ridehal, som man har indtægter på eller rydder sne for kommunen om vinteren.
Preben Birch er da heller ikke en typisk, 'gammeldags' landmand, der fuldt og helt lever af bedriften.
Tilbage i 2004 solgte han familiens virksomhed 'Seifert', der i dag måske er mest kendt for at producere studenterhuer. Birch er i dag ejer af fire landejendomme og har indtægter ved at leje hestebåse ud. Der er også indtægter ved at leje boliger ud i stuehusene på de andre ejendomme.
"Det giver indtægter, men det er også med til at vedligeholde ejendommene. Det er godt, for ellers står de bare og forfalder," siger Preben Birch.
Elsker naturen
Preben, og hans kone Dorthe, holder virkelig af naturen:
"Modsat hvad byboere måske tror, så elsker landmænd naturen, og rigtig mange gør rigtig meget for at få et så rigt dyre- og planteliv som muligt. Da jeg kom til Bybjerggard, var der kun dyrkede marker, så langt øjet kunne se. Men jeg har virkelig gjort meget ud af at etablere søer, plante træer og lægge marker brak om vinteren, så der også er føde til vildt og fugle. Det giver mig også en særlig glæde at gå rundt på markerne og se, hvor rigt fugle- og plantelivet er blevet.
Og alligevel er du tilhænger af, at landmændene skal kunne tilføre mere kvælstof til markerne?
"Ja, det er jeg, for planterne kan sagtens opfange mere kvælstof. Problemet lige nu er, at planterne får for lidt kvælstof. Kig syd for grænsen, så vil du se korn, der er meget grønnere og sundere end hos os. Hvis planterne fik mere kvælstof, vil det, efter min mening betyde, at vi ikke behøvede at sprøjte så meget for andre sygdomme," mener Preben Birch.
Randzonerne
Et af Preben Birchs store ønsker er også, at der ikke skal være randszoner alle steder - altså zoner ved åer og vandløb, hvor der hverken må tilføres kvælstof eller dyrkes:
På Preben Birchs ejendomme er der i alt udlagt randzoner til fire hektar - eller hvad der svarer til otte fodboldbaner:
På selv de smalleste vandløb er der ti meter randzone på hver side:
"Personligt tror jeg ikke, at det er landbruget her i Nordsjælland, der er den største miløsynder. Det, der virkelig sviner, er at alt det overløbsvand, der oversvømmer naturen, når vi får store regnskyl. Det bliver der jo ikke gjort noget ved," siger han.
Så lige nu håber Preben Birch på, at regeringens landbrugspakke bliver vedtaget:
“Det vil være godt for landbruget. Prøv at tænk dig den mælkeproducent, der i dag får halvanden krone for en liter mælk, som det koster ham to kroner at producere. Så kan det være svært at bevare gejsten,” siger Preben Birch.