Teenager bestiger Afrikas højeste bjerg under ophold i Tanzania

Læs her dagbogen fra Lisa Williams tur til toppen af Kilimanjaro. 1. oktober 2015 drog fem glade piger med fuld oppakning på ryggen og et stort gå på mod op ad Kilimanjaro sammen med deres kammerater, tre lærere og seks bærere. Efter en hård vandring hver dag på mellem 4 til 6 timer gennem regnskov og tropisk bjerglandskab stod de på toppen den 5. oktober.
Læs også: Hjemme igen efter tre år i Tanzania
Målet var nået ”Afrikas tag” og vidne til en smuk solopgang. Kun et stenkast fra Ækvator omgivet af store gletsjere. En fantastisk belønning, som var alt sliddet værd, og som Lisa Williams beskriver som an af de største oplevelser under hendes tre årige ophold sammen med hendes familie i Tanzania

Kilimanjaros bestigelse

Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro har siden jeg ankom til Tanzania fra Ugelbølle med min familie stået som den ultimative udfordring. Den første uge i oktober 2015 fik jeg så endelig mulighed for at bestige dette legendariske bjerg efter to år forberedelser.
Mit navn er Lisa Williams jeg er 16 år og indtil 2013 gik jeg på Rønde Privatskole men nu går jeg på en international skole i Arusha i det nordlige Tanzania som hedder ISMAC(International School Moshi Arusha Campus). På min skole har vi mulighed for at melde os til et program som træner os op til at bestige bjerge. Der er fem niveauer som bliver sværere for hver gang. Hvis man ikke kan gennemføre et niveau bliver man nød til at gøre det igen for at gå videre til det næste niveau. Niveau nummer fem er at bestige Kilimanjaro hvilket er hvordan jeg fik muligheden. Herunder kan du læse min dagbog fra turen.

Dagen før

Dagen før var ret stressende da jeg skulle pakke min taske med 3 liter vand, sovepose, liggeunderlag, varmt tøj osv. For vores skole, reglen er at man ikke må bære mere end 20% af sin kropsvægt (min taske var lidt for tung så nogle af bærerne blev nød til at tage min sovepose).

Dag 1

Tid: 4 timer
Distance: 6,7
Klima: Skov
Den første dag startede med at vi blev hentet hjemmefra ca. kl 7.00 hvor vi kørte i 4 timer til gaten. Der var nogle problemer med gebyrerne så vi skulle vente og startede først med at hike ca. to timer senere end vi havde originalt planlagt. Dette betød at vi først ankom til vores første lejr da det allerede var blevet mørkt. Selve gåturen var hård i starten men blev lige så stille nemmere når man vænnede sig til at gå. For mig, så hjalp det at snakke med en ven mens man gik for så glemte man lidt at det var hårdt hvis man kun fokuseret på samtalen.

Dag 2

Tid: 9 timer
Distance: 11,8 km
Klima:
Den anden dag var en meget lang og trættende dag da vi gik op af en stejl bakke det meste af vejen. Da vi var omkring halvvejs var der en der ikke kunne klare højden, blev syg og blev nød til at gå ned sammen med en af bærerne og en lære. Ca. 2 timer efter dette begyndte det at regne og senere hagle. På det her tidspunkt var jeg våd og kold hvilket sænket mit humør. Da vi var omkring halvvejs stoppede det med at hagle og vi så nogle spændende grotter. Vi fortsatte gåturen efter frokost ved halvvejs punktet og nåede til lejren ved 4 tiden i 3680 m højde. Ved lejren var der nogle flere grotter som mig og en af mine venner besluttede sig for at udforske og også lave noget aktivt ved lejren selvom det var mest vigtigt at slappe af.

Dag 3

Tid: 4 timer
Distance: 3,7 km
Klima: Sten
Den tredje dag var en meget kort gå tur. Bortset fra at det var en kort tur, gik vi kun op ad en stejl stenet bakke for at komme om bag ved Mawenzi (den anden del af Kilimanjaro) hvor vores tredje lejr var. Det var en meget hård tur fordi at det var så stejlt. Da vi ankom til lejren havde vi 6 timer til at slappe af i vores telt hvor jeg følte mig lidt syg på grund af højden (4300 m) men overkom det med noget medicin fra læren og sjove jokes fra vennerne. Om natten stormede det og det var nok den koldeste nat i telt på hele turen. Mig og min veninde blev nød til at sove i samme sovepose for at holde varmen. Næste morgen var teltene frosset uden på og alle de andres ting var våde bortset fra vores, da vi have sat op vores telt korrekt.

Dag 4

Tid: 5 timer
Distance: 9 km
Klima: Alpine ørken
Den fjerde dag var den bedste da vi gik næsten fladt hele vejen og der var en smuk udsigt til Mawenzi og Kibo. Vi gik i et godt hurtigt tempo hvilket var meget rart. Da vi var halvvejs var der et gammelt flybrud som skrabet bunden ind i Mawenzi og styrtede så ca. ved halvvejs punktet for omkring 20 år siden. Det var meget interessant at se på men også lidt uhyggeligt. For at holde os selv underhold sang vi pop sange og omformuleret dem til at passe vores situation på bjerget. Ved de andre lejrs kunne jeg ligeså stille mærke at det var svære at trække vejret men specialet da vi endelig kom til den sidste lejr (4730 m) var det svære at få luft. Derfor, snakkede vi ikke så meget som tidligere da dette ville gøre det endnu svære. Da aftenen kom, fik jeg også hovedpine men forsøgte stadig at holde humøret højt. Efter aftensmaden tog vi alt ud af vores tasker bortset fra vand. Jeg havde alt mit tøj på så i alt 6 lag for oven, 4 lag for neden, varm hat og varme handsker. Vi fik 3 timer til at sove i før vi skulle op igen.

Dag 5

Tid: 11 timer til toppen, 4 timer ned til Kibo lejr, 4 timer til Horombo
Distance: 27 km
Klima: Steen og glaciser
Den femte dag var den værste og hårdest fysisk og mentalt. Vi vågnede kl 11:00 og fik kiks og the til morgenmad. Jeg havde kun lige tid til at stoppe 3 kiks i lommen og så skulle vi til at gå. Det var mørkt så vi kunne ikke se noget medmindre vi havde vores lommelygter. Min lommelygtes batterier var ved at dø så lyset fra den var meget dårligt, derfor var jeg nød til at gå foran og bagved to med gode lommelygter. Vi skulle gå i en linje så jeg kunne ikke gå vedsiden af nogen og snakke, derfor prøvede jeg at holde humøret oppe ved at snakke til personen foran mig selvom det var svært at høre hindanen på grund af vinden. Efter ca. to timer af at gå døde samtalen og det eneste man kunne høre var vinden og lyden af grus under ens fødder. Her døde min lommelygte fuldstændig. En dreng blev meget syg og blev nød til at gå tilbage til lejren sammen med en bærer og en lærer. En time til gik og vi kom til et stykke hvor vi blev nød til at gå i siksak fordi at det var så stejlt og løst grus. Dette var det værste stykke da kulden virkelig ramte mig og vinden fik mig næsten til at falde. Jeg havde ikke noget til at beskytte mit ansigt mod kulden så jeg trak min flis op over munden (hvilket senere gav mig meget tørt udslet). Vi gik meget langsomt og stoppede tit fordi folk ikke kunne klare at gå men dette fik mig bare til at miste varmen endnu mere og på et tidspunkt kunne jeg hverken føle mine tær eller fingre. En af bærerne gav mig hans hansker fordi mine fingre spidser havde et blåligt skær. På dette tidspunkt gik jeg næsten i søvne, min krop rystede af kulde og jeg var lige ved at vende om. Det der fik mig til at fortsætte var at jeg blev ved med at fortælle mig selv “ hvis jeg ikke klare det nu, så vil jeg prøve igen. Og jeg vil ikke gå igennem det her en gang til”. Da vi var en time fra Gillmans point (2 timer fra toppen) blev en af mine veninder syg og blev nød til at gå ned. Det var ret sørgeligt da vi havde glædet os til at bestige sammen. Vi ankom til Gillmans point ved solopgang og det var meget smukt at se himlen lyse op efter den lange tur i mørket. Så snart jeg satte mig ned faldt jeg i søvn indtil at vi blev nød til at gå videre for at nå toppen. Solen gjorde det lidt varmere men blæsten fra glaciserne var kold og blæste os næsten omkuld. Vi gik på toppen af en skrænt så man skulle passe på hvor man satte sine fødder. Endelig kom vi til toppen (5895 m) og jeg var virkelig udmattet men glad. Der var en smuk udsigt men jeg tror mere at det var tanken om at jeg klarede den her udfordring som gjorde det hele værd. Vi var på toppen i ca. 10 min hvor vi tog billeder, sang, tog videoer og så videre. Efter det begav vi os ned hvilked kun tog omkring 4 timer men det gjorde dog rigtig ondt i knæene. Da vi kom tilbage til lejren havde vi en time til at sove og pakke alle vores ting tilbage i tasken. Vi var alle rigtig sultne fordi vi ikke havde fået noget morgenmad så vi fik serveret nogle overkogte nudler. Jeg fik kun hvilet mig i ca. 20 min før vi skulle gå ned til Horombo camp (3705). Det var meget hårdt at fortsætte med at gå efter man kun havde sovet i 3 timer og gået i 15 allerede. Ved horombo blæste det meget så vi blev nød til at spise aftensmad i teltet.

Dag 6

Tid: 8 timer
Distance: 19,7 km
Klima: regn skov
Den sidste dag gik meget langsom. Vi var alle udmattede, vores knæ gjorde ondt, mine fingre og mit ansigt var hævet, jeg var solbrændt og mine sko var gået lidt i stykker. På vejen ned følte jeg mig virkelig syg og blev nød til at stoppe flere gange for at kaste op. Dette var ikke på grund af højden men fordi jeg ikke havde chancen for at vaske mine fingre hele turen og maden var ikke af bedste kvalitet. Selvom jeg havde det skidt prøvede jeg at forlige positiv og ikke lade det ødelægge min oplevelse. Det var den største lettelse at se gaten og vi alle løb til den hvor vi lagde os ned og faldt i søvn mens lærerne fik vores certifikat.
På den her tur har jeg lært at det er lige så vigtigt at have fysisk som mentalt udholdenhed for at gennemføre udfordringer såsom at bestige Afrikas højeste bjerg.