Fortsæt til indhold

Maibom og co. slår ny rekord

Samfund
Arkiv

Så nåede de det!
Sønderborg Sommerrevy slår endnu engang sin egen rekord. Billetkontoret har netop solgt billet nr. 22.000. Det er foreløbigt en fremgang på 500 billetter, og der er endnu 200 billetter til salg.
"Jeg vil ikke sige, at det var mit mål at passere de 22.000," fortæller Leif Maibom - "men sidste år havde vi en fremgang på små 1.000 tilskuere, og målet var da i hvert fald at nå sidste års salgstal, der endte på 21.569."
Nu er de så på 22.000, og der bliver stadig solgt billetter. Det endelige tal afhænger af, om der bliver totalt udsolgt til de sidste forestillinger frem til og med den 23. juli.
Der er flest billetter ledige onsdag d 20.7. og fredag d 22.7. Sidste aften den 23.7. er der kun billetter til salg, hvis nogle af revyens sponsorer ikke har mulighed for at bruge deres billetter til denne specielle aften
Belægningsprocenten ender omkring de 96%.