Fortsæt til indhold

Gemte 'noget' i buskads i Horsens

Samfund
Annette Schmidt

Horsens Lokalpoliti har modtaget en anmeldelse om 'mistænkelig adfærd'.
Hændelsen skete tirsdag klokken 19.26 på Friggasvej i Horsens, hvor anmelderen så en mand og en kvinde, der var ved at gemme 'noget' i en busk.
Manden gik fra stedet med en taske og kom tilbage nogle minutter senere - uden taske.
Anmelderen henvendte sig til manden og beskrev, at han talte et gebrokkent engelsk. Efter samtalen forsvandt manden og kvinden fra stedet.
Da politiet kom frem, fandt de to tasker gemt i buskadset. Begge tasker viste sig at være tomme, og kom derfor med på stationen som hittegods.
"Episoden er registreret som 'mistænkelig adfærd, for noget skulle de tomme tasker jo bruges til," siger Poul Steffensen, Horsens Lokalpoliti.