Druknet mand med vægtskiver bundet omkring livet er nu identificeret
Arkiv
Mandag den 11. juli modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at der var fundet en død mand i vandet ud for Tisvildeleje Strand. Manden er nu blevet identificeret som værende en dansk mand i 20'erne, oplyser Nordsjællands Politi..
Obduktionen af afdøde viste, at han døde ved drukning, og at der ikke ligger en forbrydelse bag, vurderer politiet.
Nordsjællands Politi betragter derfor sagen som en tragisk hændelse og har af den årsag ikke yderligere kommentarer til sagen.
De pårørende er underrettet.