Når Homeland er Mols Bjerge

?En ung kunstner, som er født, opvokset og bosat i lokalområdet, og som har sin barndom og sit voksenlivs landskab som primær inspirationskilde.

?Det er hvad der venter udstillingsgæsterne, når Ebeltoft Kunstforening lørdag 13. august ferniserer en udstilling med Adam Becher, 36 år og autodidakt kunstner. Han viser malerier på stål- og kobberplader, lærred og papir i Tingsalene i Tinghuset i Ebeltoft.

“Når jeg maler, dukker der hele tiden landskaber op,” siger Adam Becher, som har kaldt sine seneste udstillinger for Homeland, fordi han ikke er i tvivl om, at inspirationen kommer fra hans nære både fysiske og mentale forhold til landskabet i Mols Bjerge.

“Mols Bjerge rummer en energi. Ikke bare når man kikker på landskabet og nyder det, men også et lag dybere, når man har det svært eller dårligt og viser svaghed, som omverdenen jo ellers ikke synes man skal. Det berører mig helt vildt, men det er både min og andres oplevelse og historie. Vi har haft den oplevelse, at Mols Bjerge giver os kræfter,” siger Adam Becher, som i dag bor i Fuglsø med sin familie. Lige ned til søen og med bjergene nærmest i baghaven.

Skibstømrer på Fregatten

Adam Becher voksede op i Den gamle skole i Grønfeld og i Kejlstrup. Han gik på Molsskolen og husker den daglige tur fra Grønfeld til Knebel over Basballe og Agri, og så det frie fald ned mod Knebel med udsigten over Kalø Vig.
“Jeg har dagligt suget dette landskab til mig,” siger Adam Becher.

Efter et år på Mellerup Efterskole begyndte han på musikskole i Randers. Som søn af Djursland Spillemand-bassisten Carsten Sørensen pegede pilen i musikkens retning.

“Men musikken gav mig aldrig det adrenalin kick, som jeg i dag oplever i maleriet.”

Han sejlede over Atlanten med Djursland-skonnerten Opal og arbejdede et år som arbejdsmand på et træskibsværft i Canada.
Både om bord på Opal og i Canada blev han grebet af håndværket, og tilbage i Danmark kom han i lære og blev udlært som skibstømrer på Fregatten Jylland.

“Det var her, jeg så de gamle skibssider med forskellige lag malinger, rust og tilfældige ridser. Den rytme og det udtryk begyndte jeg at eksperimentere med inde i mit hoved,” fortæller Adam Becher.

Kontrolleret tilfældighed

Han fik fat i stålplader og begyndte at eksperimentere med malergrej og saltsyre i store formater.

“Jeg stod udenfor året rundt med de store stålplader på 1 x 2 meter. Jeg malede på pladerne og brugte syren til at patinere stålet, sætte rustprocesser i gang og bearbejde malingen. Værkerne blev til i et samarbejde mellem hvad jeg gjorde, vind og vejr, og rustens tilfældighed,” fortæller Adam Becher.

“Jeg kalder det kontrolleret tilfældighed, for jeg stopper processen, når jeg synes værket er færdigt. Så bliver pladen lakeret og taget indenfor.”

Værkerne vakte opmærksomhed og Adam Becher debuterede for nogle år siden på en påskeudstilling på Strandgården på Helgenæs sammen med Mols-kunstnerne Gitte Klausen, Ole Friis og Annette Printz. Siden blev det til udstillinger på Rødegaard i Vistoft og den første separatudstilling på Maltfabrikken i Ebeltoft.

Sidste forår fik han til opgave at udsmykke prædikestolen på Alrø Kirke og lavede tre malerier på krydsfinér, som blev afsløret i kirken senere på sommeren.

Nye værdier i spil

Mens andre unge forlader deres “Homeland” og bosætter sig i storbyer i ind- og udland, så er Adam Becher hele tiden vendt tilbage.

“Nu er jeg kommet helt herud og bor midt i det hele,” siger Adam Becher, som det sidste års tid har istandsat familiens hus direkte ned til søen i Fuglsø.

“Jeg elsker at komme til byen, og jeg har været af sted både over Atlanten, i Canada og i København. Men jeg vender altid tilbage, fordi jeg føler, jeg hører til herude.”

Han vil meget gerne være en del af et lokalt ungt kunstnerisk miljø, som kan udfordre de vante rammer og sætte nye værdier i spil i det kunstneriske og kreative miljø.

“Jeg ser et upcoming kulturmiljø gro frem i Ebeltoft omkring Maltfabrikken, Madhuset Smag og flere glaskunstnere, som jeg gerne vil se mig som en del af,” siger Adam Becher, som kombinerer sit virke som kunstner med et arbejde med udsatte unge.

“Jeg tror jeg altid vil have et arbejde - for at bevare kontakten til virkeligheden.”