Fortsæt til indhold

HM Racings til gadeløb i København

Samfund
Erling Baastrup

Sommerpausen er nu omme for racer-Danmark, og hos HM Racing, der har udgangspunkt i Hadsten, er man i gang med de sidste forberedelser, inden man i weekenden tager hul på anden halvdel af 2016-sæsonen. Det kommer til at ske ved Copenhagen Historic Grand Prix, som køres på en gadebane ved Bellahøj i det nordlige København.
I øjeblikket ligger Nicholai Eberhard som nummer otte, mens Martin V. Jensen er nummer 10.
Det er anden gang i denne sæson, at HM Racing og hele DTC-feltet er til start på en gadebane. Den første var gadebanen ved Classic Race Aarhus.
”Banen i København er lidt bredere end den i Århus, og der sker lidt mere på den. Der er flere sving og chikaner, og man kører både på asfalt og fliser, så den er udfordrende. Banen lå godt til mig sidste år, og jeg vil gøre mit til, at vi får et godt resultat,” siger Nicholai Eberhard.
”Men det er stadig en bybane omkranset af beton, så man skal overveje, hvor man vil overhale,” tilføjer Martin V. Jensen. ”Jeg synes, at der er flere overhalingsmuligheder end i Århus, fordi banen nogle steder er lidt bredere. Men det er jo starten, der tæller på sådan en bane, så det gælder om, at man får en god start.”