18 færre indbrud i sommerferien
I løbet af sommerferien er der begået 18 færre indbrud i Favrskov i forhold til 2015.
Det fortæller fungerende vicepolitiinspektør Anders Uhrskov fra Østjyllands Politi, der netop har undersøgt indbrudstallene.
Er det et udtryk for en politimæssig indsats?
“Både ja og nej. Der er altså flere ting, der spiller ind. Generelt så tror jeg, at borgerne er begyndt at sikre sig bedre mod indbrud, og så er det en god og rigtig indsats mod indbrud fra politiets side,” siger Anders Uhrskov.
18 færre indbrud. Det svarer vel til en eller to indbrudstyves indsats i løbet af de seks uger?
“Det kan sagtens være fraværet af en eller flere kendte indbrudstyve i området, der har gjort forskellen”, indrømmer Anders Uhrskov, der dog er glad for den faldende tendens i Favrskov.
I hele Østjylland har der været 43 flere indbrud i forhold til sidste år.
I ugerne 26-31 var der i år 478 indbrud i. I 2015 var tallet 521.