Menighedsrådsarbejde ikke bare en walkover

“Jeg er blevet overrasket over, hvor meget tid det kræver at være med i menighedsrådet,” siger Trine Johannesen Lønstrup, 46, Ryomgård.
“Der er tale om et stykke frivilligt arbejde, og du bestemmer naturligvis selv, hvor meget energi du vil kaste i arbejdet, men da jeg er sådan indrettet, at jeg ikke ønsker at springe over, hvor gærdet er lavest, så har de fire år, hvor jeg har været med, været krævende. Det vil jeg ikke lægge skjul på.”
Hun kom med i menighedsrådet i Marie Magdalene og Koed Sogne, der udgøres af otte valgte medlemmer og to præster, fra årsskiftet 2012/2013.
Nu skal der inden længe vælges nye menighedsråd, og selv om hun ikke siger det så kategorisk, så er Trine Johannesen Lønstrup meget tæt på at sige ja til at søge genopstilling, når der er opstillingsmøde 13. september 2016.
“Jeg nyder at være med, selv om det også kræver meget af mig,” siger hun, der er udannet pædagog og til daglig arbejder på Ugelbølle Friskole.

“Ikke særlig hellig”

En undersøgelse fra foråret 2016, som Analyse Danmark lavede for Kirkeministeriet blandt folkekirkens medlemmer. viste, at danskerne ikke føler sig religiøse nok til at gå ind i menighedsrådsarbejdet. Manglen på religiøs selvtillid ærgrede kirkeminister Bertel Haarder (V), der ikke mener, man kan være for lidt religiøs til at sidde i et menighedsråd.
”Man kan dårligt være 'for lidt religiøs' til at sidde i et menighedsråd. SF'eren Poul Dam sagde engang meget rigtigt: “Folkekirken er ikke kun for den stærke tro – den er også for den lille mand med den lille tro”. Man kan da sagtens stille op til menighedsrådet, selv om man måske kun kommer i kirke til jul,” lød det fra Bertel Haarder i en kommentar til undersøgelsens konklusioner, som Trine Johannesen Lønstrup sagtens kan nikke genkendende til.
“Jeg kom selv med ved lidt af en tilfældighed,” fortæller hun.
“Jeg læste flere artikler om menighedsrådsvalget i Adresseavisen, og syntes det lød spændende, men jeg kom ikke til opstillingsmødet, fordi jeg netop ikke følte, at jeg var 'hellig nok'. Jeg har aldrig gået ret meget i kirke, og mine sønner blev ikke døbt sin tid, fordi jeg selv ville overlade beslutningen til dem, før de skulle konfirmeres. Den store valgte at sige nej til at blive konfirmeret, mens den yngste i foråret sagde ja til, at han gerne ville konfirmeres.”
Et opkald til hende efter opstillingsmødet fra veninden, sognepræst Tina Skov Løbner, med en besked om, at nu måtte hun træde til, fordi der manglede en på listen, gjorde, at hun alligevel bed til bollen.

Ikke farlig

“De fire år har gjort, at jeg personligt har fået sat en masse ting på plads i forhold til kirken. Kirken er ikke et farligt sted, som jeg tror, at vi er mange, der måske synes,” siger Trine Johannesen Lønstrup.
“Når man kommer med i menighedsrådet, fornemmer man hurtigt, at det rent lavpraktisk er en arbejdsplads for en gruppe ansatte, som menighedsrådet er en slags bestyrelse for, og menighedsrådet har rent faktisk mange beføjelser og stor indflydelse på kirkens hverdag.”
Der findes i alt 1756 menighedsråd i Danmark, som hver består af mindst fem valgte medlemmer samt sognets præster.