Festivalgæsterne har aldrig været smukkere
Igen i år har gæsterne på Smukfest mulighed for at komme ind og blive smukkeseret i en lille skønhedssalon i Sherwood-området. Følg med og se Gittes smukke forvandling.
Gitte Møller Holmen ankommer lørdag middag med to veninder. De har været på Smukfest siden onsdag og har ifølge dem selv brug for at blive shinet lidt op.
Hun sætter sig i stolen, hvor Camilla på tyve år foretager en hurtigt scanning og konstaterer, at Gitte blandt andet skal have lidt brun øjenskygge på, da det vil stå godt til hendes blå-grønne øjne.
”Det er dejligt at blive taget lidt af. Så kan man lidt igen,” siger Gitte, mens hun lukker øjnene og bliver penslet.
Nogle er tæt på at falde i søvn
Den lille skønhedssalon er sponsoreret af Kia og tager sig både af mænd og kvinder. Camilla, som i dette øjeblik gør Gitte køreklar, er ikke uddannet makeupartist, men har interesseret sig for makeup i mange år. For hende er det rart at se så mange nyder at blive piftet lidt op.
Dog er der sommetider nogen, der er tæt på at nyde det lidt for meget.
”Når de sidder dér med lukkede øjne, er det lige før, at nogen af dem falder i søvn,” siger Camilla.
Skal ikke score Sebastian
Det er Gittes første tur på Smukfest, og indtil videre har det været helt perfekt. I går så hende og tøserne Gnags og lidt senere, står der Sebastian på programmet.
Til spørgsmålet om hvorvidt hun nu skal op på forreste række og prøve at score den folkekære sanger med sit nye smukke udseende, rynker hun lidt på næsen og griner.
Camilla lægger lidt læbestift på, og Gitte sætter selv håret op. Klargøringen er i mål, og hun er gået fra at være en pæn og nydelig kvinde til at være en smuk festivalgæst. Se selv her: