Politibetjent bidt af hund i Horsens
Annette Schmidt
Tirsdag klokken 11.45 kørte politiet ud til Centerparken i Horsens for at hente en hund, der tidligere havde bidt en pige.
De to personer i huset var ifølge politiet ikke helt tilfredse med, at deres hund skulle hentes og forsøgte derfor at forhindre, at politiet fik adgang til huset.
Det resulterede i, at den ene af de to betjente blev overfaldet og bidt af hunden.
Betjenten fik bidt sit tøj i stykker, men slap for yderligere bidskader.
Det hele endte med, at den ene af de to personer i huset stak af med hunden ud ad bagdøren.
"De får en hilsen for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde," oplyser Peter Thaysen, Horsens Lokalpoliti.