Stjernescenen døbt i cava og regnvand

Vand, vand og atter vand. Det vil bare ikke holde op. På scenen står en håndfuld security-folk og klør sig lidt nakken. Der er et lille kvarter, til scenen skal åbne. Musikerne er klar, instrumenterne er stillet op. Men der er ingen mennesker.
"Gad vide om der overhovedet kommer nogen," siger den ene vagt. "Jaah, det bliver vist en dag på kontoret," siger den anden og kigger ud over den nye plads, som kan huse 25.000 publikum.
Stjernescenen har i år afløst Rytmescenen efter mange års tro tjeneste. Området er blevet redesignet fuldstændig med tre helt nyt ind-og udgange. Sidste år opstod der nemlig kaos til både Kim Larsen og Gnags. Det er der ifølge Smukfest ikke risiko for i år. Og da slet ikke til denne koncert, konstaterer vagterne.
Selv fem minutter i ringetid er her stadig næsten tomt. Et par af dem, der er mødt op i den silende regn er to teenagedrenge, der er kommet for at høre en rapper, som de havde oplevet på KærligHeden i opvarmningsdagene. De finder dog hurtigt ud af, at det i stedet er blues-guitaristen Walter Trout, der skal til at optræde. De fordufter lige så stille og efterlader det resterende dusin fremmødte alene i regnen.

Cava og konferencierer redder dagen

Åbningsfesten tegner ærlig talt til at blive en våd fiasko. Men så sker der noget. Konferenciererne Adam Duvå Hall og Simon Juul træder på scenen og byder velkommen. De beder folk trække lidt nærmere, og selvom det stadig står ned i stænger kommer folk hen og stiller sig foran scenen.
"Vil I ikke skåle med os?" spørger Adam Duvå Hall. Der er ikke den helt store respons, men da nogle ansatte pludselig begynder at lange champagneflasker over hegnet til publikum, er det som om, at pladsen foran scenen bliver fyldt.
Flaskerne kører på runde og Walter Trout træder på scenen og slår de første toner an. Folk klapper, et par enkelte danser, og dåbsfesten ser mirakuløst ud til at kunne reddes.

Det klarer op

Walter Trout og bandet giver den gas. Det samme gør publikum. En mand i nøgenkostume forsøger febrilsk at få en kameramand til at filme ham. Og til sidst lykkes det ham da også at blive filmet til de to opsatte storskærme.
Helt ud til kanten af scenen kommer Walter dog ikke. For så havde han fået våde tæer. Der ligger nemlig store pytter vand på scenekanten efter det insisterende regnskyl. Men i takt med musikken og publikums tilstrømning er regnen lige så stille holdt op, og er man optimistisk kan solen faktisk anes oppe bag de dryppende trætoppe.
Så på trods af en lidt hård fødsel, tegner det til at blive nogle gode dage på Stjernescenen. Og hvis alt går helt galt, skal der vel bare købes noget mere cava.