Jubilerende skole er en pædagogisk frontløber i en unik arkitektur

Når hundredevis af gamle elever og lærere lørdag 27. august vender tilbage til Knebel og Fuglsøcentret for at fejre Molsskolens 50 års jubilæum, så er det på flere måder en bemærkelsesværdig skole de træder ind på. Ikke bare er Molsskolen nemlig en arkitektonisk perle, men også på det pædagogiske område har skolen vist nye veje og sat sig spor.
Det siger den tidligere skoleleder på Molsskolen gennem 25 år, Kurt Dahl, som for to år siden trådte tilbage for at gå på pension. Han overlod sin plads til Claus Peter Olesen, som efter en årrække som leder af Marienhoffskolen vendte tilbage til Molsskolen, hvor han tidligere havde været lærer.
Læs også Gamle elever mødes til skolejubilæum

“Ledelsesmæssigt har der været stor stabilitet på Molsskolen, for siden skolen blev taget i brug for over 50 år siden og frem til 2014, har der kun været to ledere,” siger Kurt Dahl.
Den første skoleleder var Henrik Bender, som blev ansat i 1964 og forestod opbygningen af den nye skole med elever fra de fem kommuner på Mols og Helgenæs. Henrik Bender blev i 1988 afløst af Kurt Dahl, som kom fra en stilling som lærer på Rønde Skole.

Dansk design i skolen

På Mols og Helgenæs havde man siden 1953 talt om at lave en ny skole med eksamensoverbygning, hvor eleverne kunne gå i årgangsopdelte klasser. Der var 12 skoler på Mols og tre på Helgenæs, og de ældste elever fra lokalområdet måtte af sted til Rønde eller Ebeltoft. I 1957 gik over hundrede elever fra Mols på Rønde Gymnasium.
Placeringen skulle forhandles mellem de fem kommuner i skoleforbundet, og det var ikke nemt. Men efterhånden vandt det gehør, at den nye centralskole skulle ligge i Knebel, og Knebel-Rolsø gav de andre kommuner et tilbud om at “ville betale for en byggegrund, der kunne rumme skolen, anlægge sportsplads og bygge en lærerbolig samt udligne skat for de lærere der boede i Knebel-Rolsø Kommune”, skriver Henning Bender i Molsbogen 2006.
To af landets mest estimerede arkitekter, Henning Jensen og Torben Valeur, vandt arkitektkonkurrencen, og dermed blev Molsskolen et næsten ikonisk byggeri fra dansk arkitektur og designs guldalder og indrettet med inventar af tidens dygtigste møbelarkitekter og designere.
“Det var virkelig et kvalitetsbyggeri, og det betød også, at der de første 25 år var overskud på vedligeholdelseskontoen,” siger Kurt Dahl.

Pædagogisk frontløber

Men også pædagogisk var Molsskolen en “first mover” og var en af de første skoler i landet, som indførte en afdelingsopdelt struktur med indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor hver lærer hørte til i den enkelte afdeling.
Et andet tiltag, som Molsskolen blev kendt for, var koblingen af skole og fritidsordningen, som blev kendt under navnet Mols-modellen.
“Vi udvidede timetallet til at gælde fra kl. 8.30 og kl. 14.30 for alle skolens elever. Forældrene var med på, at flere timer i skolen opfyldte pasningsbehovet bedre end SFO, og på den måde fik også pædagogerne en anden rolle i skoledagen,” siger Kurt Dahl.
“Mange resultater er nået på grund af et godt samarbejde mellem lærere, ledelse og bestyrelse. Det har blandt andet frigjort ressourcer til mange forskellige formål,” siger Kurt Dahl, som på den lange bane ser Molsskolen som en udviklingsorienteret og fleksibel skole med faglighed og trivsel i højsædet.
“Vi har haft en vidstrakt mulighed for at præge udviklingen, men faren i dag er, at man fra myndighedernes side har en centralistisk og ensformig tilgang, som ikke inddrager medarbejdere og ledelser,” mener Kurt Dahl.
Den nuværende skoleleder Claus Peter Olesen ser aktuelle udfordringer i den nye tildelingsmodel i Syddjurs Kommune.
”Politisk har man ønsket en enkel og ligelig tildelingsmodel for skolerne, men det er svært for en skoler af vores størrelse. Vi mister fire lærere på baggrund af tildelingsmodel og nedskæring på skoleområdet,” siger Claus Peter Olesen.