Fortsæt til indhold

Fire landsbyer laver messe

Målet er at tiltrække nye borger, og vise hvad Houlbjerg, Laurbjerg, Granslev og Bøstrup kan byde på

Samfund
Kian Johansen

Trækplasteret er blandt andet borgmester Nils Borring og Blues/rockbandet Fools for Blues, når Farvskov4ren på lørdag forsøger at lokke udenbys gæster til.
"De små byer har ofte den dejlige natur og dog alligevel er der ikke langt mellem tingene. Der er ofte en naboby der har en købmand eller skole el.. At tingene er lidt mere spredt kan godt få tingene til at virke overskueligt," fortæller Anders Hansen, der er med i Farvskov4ren.
Farvskov4ren er et sammenarbejde mellem byerne, Houlbjerg, Granslev, Bøstrup og Laurbjerg, og de holder messe på lørdag fra 10.00-16.00 i Laurbjerg Hallen.
"Vi laver en messe som skal sætte fokus på hvad vi har, hvad vi kan bidrage med og hvordan vi skaber en overordnet synergi der samler alle de lokale kræfter til at tage kampen op med den overordnede situation landsbyerne er kommet i. Messen skal være med til at ændre kurs," forklarer han.
Der er annonceret for messen i flere Århusaviser og de lokale ugeaviser, samt hængt plakater op flere offentlige steder i Århus. Blandt andet Dokk1.
Formålet med messen er at give foreninger, erhvervsdrivende og institutioner med tilknytning til Houlbjerg, Granslev, Bøstrup og Laurbjerg mulighed for at præsentere sig for besøgende på messen.

Der er gratis adgang.