Fortsæt til indhold

Ung socialkonservativ klar i 2017

Gustav Bielefeldt, Mørke, stiller op til næste kommunalvalg for at få gennemsnitsalderen i byrådet banket ned

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Med Flemming Hansens (LA) afgang fra lokalpolitik efter næste kommunalvalg, er der små 400 personlige stemmer i Mørke, der skal skifte ejermand.

Det er ikke forbigået unge Gustav Bielefeldts opmærksomhed. Bielefeldt, der bor i 8544 Mørke-området og arbejder som skovfoged, er næstformand og kampagneleder hos Konservative Syddjurs, og han er klar på den konservative liste til Kommunalvalget 2017, skriver han i en mail til Lokalavisen.

"Jeg stiller op til kommende kommunalvalg for C, hvor jeg altid vil være klar til at tage beslutninger og stå ved dem. Jeg vil ikke indgå i ligegyldige diskussioner og debatter, men jeg vil fokusere på, at dreje os mod et ordentligt og hæderligt socialliberalt Syddjurs," lyder ungersvendens programerklæring.