Fortsæt til indhold

Sætter busser ind - når nærbane lukker

Midttrafik blandt andet klar med lynbusser mellem Grenaa og Aarhus

Samfund
Arkiv

?Snart kører Aarhus Nærbane sin sidste tur og hundredvis af togkunder skal finde nye måder at komme til og fra arbejde, skole, studier og fornøjelse.

Midttrafik har flere løsninger til de mange togkunder, når en ny hverdag uden tog starter 29. august, meddeler selskabet i en pressemeddelelse.

Seks direkte busser

Midttrafik indsætter seks nye, direkte busser. De nye busruter har færre stop end de eksisterende busruter og vil i de fleste tilfælde køre længere strækninger med stort set samme rejsetid som toget. De nye busser mellem Grenaa og Aarhus bliver rute 83, 84 og 85.

Der er ikke tale om togbusser i traditionel forstand, men nye busruter, der supplerer de eksisterende i myldretiden og kører på strækninger, som i dag ikke er dækket af busdrift.

Udover nye og eksisterende busser kan der bestilles en teletaxa, som kører fra adresse til adresse inden for 1 km langs togstrækningerne Odder-Aarhus og Grenaa-Aarhus.

Aarhus Nærbane lukker ned, fordi togstrækningen skal elektrificeres.