Fortsæt til indhold

300 cykelryttere med til første udgave af Grand Prix Aarhus

Løbet var en succes, som skal gentages, lyder det fra arrangøren

Samfund
Arkiv

Det var en dansk sommer, som man kender den på godt og ondt, da godt 300 cykelryttere lørdag satte sig på jernhesten og kørte 100 kilometer og 800 højdemeter i premieren på landevejsløbet Grand Prix Aarhus.
Ruten, der havde start og målområde ved Kongevejen og Mindeparken, bragte blandt andet det cyklende folk forbi Hou og Norsminde Fjor.
”Det var en udfordrende rute –også pga. vinden, men den var dejlig varieret med gode bakker og skov” lød vurderingen fra dagens vinder af løbet, Andreas Aidel fra Hammel Cykelklub.
Regn og blæst holdt ikke deltagerne fra at nå i mål til efterfølgende hygge og optankning med pølser, øl ad libitum, champagne og brownies i målområdet.
Det er første gang Aarhus Motion Cykling har arrangeret et landevejsløb, og ifølge eventkoordinator Frederik Just er det ikke sidste gang.
”Vi har fået rigtig mange skulderklap, så jeg tør godt love, at det ikke er sidste gang, vi har afholdt Grand Prix Aarhus," siger han.
DCP