Jan Fischer tager four more years

Langsommeligheden i politik har Jan Fischer, 61, skullet vænne sig til, og så har Socialdemokraten fra Hornslet også erfaret, at man ikke er fuldblods-lokalpolitiker som nyvalgt til byrådet.

“Holdakæft, hvor er der meget man skal vide og meget man skal sætte sig ind i,” kommer det bramfrit.

“Det er muligt, at jeg langsommere til at lære end andre, men indrømmet det er først nu efter to og et halvt år, at jeg føler mig klædt på til at være med for alvor.”

Vil høste nu

Det er netop følelsen af, at læretiden er overstået, der får Jan Fischer til prompte at fastslå, at han er klar til fire år mere i Syddjurs Byråd, hvis vælgerne synes det samme.

“Jeg vil selvfølgelig gerne bruge de erfaringer og den viden, som jeg har oparbejdet til at gøre en større forskel i byrådsarbejdet. Derfor tør jeg godt sige allerede nu, at jeg genopstiller,” siger Fischer.

Den tidligere så flittige læserbrevsskribent og meningsmager er blevet klandret af flere af sine egne i Hornslet, at han er faldet til patten efter indtoget i byrådet og blevet tavs.

“Kritikken, forstår jeg da godt, men det er sådan, at du skal kunne tælle til 14 i et byråd for at få flertal for dine forslag, og dernæst vil alle opdage, der kommer ind som nye i byrådet, at tålmodighed er en dyd. Man kan komme ind med nok så store ambitioner, men det går langsomt med at få andre til at synes, at du er genial.”

Honnør til Zeidler og Yde

Jan Fischer vedgår, at han i de første to og et halvt år har været for tavs i byrådssalen.

“Det handler selvfølgelig om mod og viden, men også om at turde tage ordet uden at skulle gentage, hvad en kollega allerede har sagt.”

Han beundrer især byrådskollegaerne Per Zeidler (I) og Jesper Yde Knudsen (Ø), for deres evne til at udfordre den dagsorden, der bliver lagt frem i byrådssalen.

“De accepterer ikke bare, at en sag er færdigbehandlet, hvis de ikke føler sig overbevist, og vi må love for de to, for de er ikke er bange for at sætte tingene på plads og gøre det klart, at det er politikerne, der er politikere, og ikke embedsmændene. Jeg lærer meget af netop de to og vil helt klart forsøge at gøre dem kunsten efter,” lover Fischer, der fra sin frontposition i Økonomiudvalget efterhånden har lært de økonomiske sammenhænge så godt at kende, at han ligefrem glæder sig til de kommende budgetforhandlinger i de næste uger og måske flere til.